Aukje Lepoutre Ravn fra Traneudstillingen til Röda Sten Kunsthal

Aukje Lepoutre Ravn fra Traneudstillingen til Röda Sten Kunsthal

Aukje Lepourte Ravn: Foto: Attila Urban.

Udstillingssted

Röda Sten Konsthall
Se kort og tider

Aukje Lepoutre Ravn har forladt sin stilling som leder af Traneudstillingen. Hun bliver i stedet ny kurator i Röda Sten Konsthall i Göteborg.

“Jeg er meget motiveret til posten som kurator på Röda Sten Konsthall. Jeg har fulgt Röda Sten Konsthall i løbet af årene, og set, hvordan institutionen har udviklet sig til en indflydelsesrig og dedikeret kunstinstitution – ikke mindst i lyset af dens ambitiøse engagement i GIBCA – Göteborg International Biennial of Contemporary Art”, udtaler Aukje Lepoutre Ravn, som for nylig trådte tilbage som leder af Traneudstillingen – udstillingsstedet for samtidskunst i Hellerup, København. 

Ravns forskningsinteresser og kuratoriske praksis har haft sit fokus på historiske og kulturelle fænomener, der undersøger vores globale verden samt de dominerende former for videnproduktion. Hun har blandt andet arbejdet specifikt med sydamerikansk post- kolonialisme og dens sociale, religiøse og kulturelle diaspora og har en særlig interesse i den brasilianske moderne kunstscene.
 
Et udvalg af Ravns kuratoriske projekter:
New Garden City
i samarbejde med Art & Innovation Hub, Traneudstillingen, København,(2013).
Sympathy for the Invisible
, Fundação Ecarta, Porto Alegre, Brasilien (2012).
SALVAJES – Digesting Europe Piece by Piece
kurateret sammen med Guillermo Creus, (2012) Traneudstillingen, København, med kunstnerne Luis Camnitzer, Carlos Motta, Jonathas de Andrade, Melanie Smith og Wilfredo Prieto med flere.
Peter Brandt: I Died in Italy But No One Knows It
, Traneudstillingen, København (2010).
The Eye in the Door
på Nikolaj Kunsthal, København ( 2009) blandt andet med kunstnere Omer Fast, Paul Pfeiffer, AK Dolven.

Aukje Lepoutre Ravn har skrevet essays, artikler og katalogtekster for en række kunstinstitutioner. Desuden har hun skrevet artikler for KUNSTEN.NU.

I 2013 deltog hun i residency-programmet Residency Unlimited i New York.

Aukje Lepoutre Ravn (f. 1979, Danmark) er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet (2008).

Udstillingssted

Röda Sten Konsthall
Se kort og tider

Del artiklen

'Aukje Lepoutre Ravn fra Traneudstillingen til Röda Sten Kunsthal'

Facebook