Astrid Krogh præmieret af Statens Kunstfond

Astrid Krogh præmieret af Statens Kunstfond

Astrid Kroghs værk Morild fra udstillingen på Galleri NB Viborg. Foto: Kurt Nielsen

Astrid Kroghs værk Morild fra udstillingen LYS(T)VEJE på Galleri NB i Viborg er netop blevet præmieret med 50.000 kr. af Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg.

Udvalget, som består af Louise Campbell, Bess Kristoffersen og Thomas Dicksom, begrunder præmeringen med:

“Galleriets endevæg er i disse uger under konstant, men rolig forandring.
Værket Morild består af hundredvis af optiske fibre, som titter som tråde ud gennem en stor krydsfiner plade.
Af og til opstår noget, der ligner bevidste mønstre på fladen, meget af tiden står lysprikkerne tilsyneladende tilfældigt i forhold til hinanden. Farverne og lysstyrken ændrer sig langsomt over billedfladen. Et suggererende værk, man bliver draget mod. På en og samme tid vildt og helt roligt.”

SE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN PÅ GALLERI NB VIBORG. KLIK HER

Astrid Krogh
Hun er født i 1968 og er uddannet fra Danmarks Designskole.

Herhjemme har Astrid Krogh blandt andet udstillet på Trapholt i 2000 og Det Danske Kunstindustrimuseum i 2002.

I 2006 deltog hun ved IMM-messen i Køln på udstillingen Ideal House.

Hun fik i 2008 Thorvald Bindesbøll-Medaljen og har desuden også fået Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Del artiklen

'Astrid Krogh præmieret af Statens Kunstfond'

Facebook