Video-portræt af Art Weekend Aarhus ’16

Video-portræt af Art Weekend Aarhus ’16

Med Art Weekend Aarhus ‘16 bød kunsten.nu for femte år i træk på en opdagelsesrejse i det aarhusianske kunstliv.

Aarhus rummer en mangefacetteret og levende kunstscene, og med Art Weekend Aarhus skitseres årligt en arena for en samlet fejring af byens kunstmiljø. Festivalen skabes i et frugtbart samarbejde mellem kunsten.nu og byens mange dedikerede aktører inden for billedkunsten.

Årets tematik Open Gestures inciterede til udforskning af muligheden for at betragte kunsten som en invitation til dialog – at se kunst som en åben og ufærdig handling, som først får betydning i mødet med publikum og udvider og individualiserer de måder, hvorpå kunsten kan modtages og opleves.

Sammen med 20 af byens museer, udstillingssteder, gallerier, kunstnerdrevne projektrum og kunstskoler inviterede Art Weekend Aarhus ‘16 på et bredt spektrum af kunstneriske arrangementer, som på hver deres måde åbnede op for dialog mellem kunsten, beskueren og deltagerne imellem.

Dermed kunne man som borger indgå i dialog med lokale kulturpolitikere omkring fremtidens kulturpolitik eller som beskuer åbne dialog med kunsten og kunstnere og kuratorer kunne mødes i en flygtig dialog med mulighed for fremtidigt samarbejde.

Alt i alt blev det til tre dage fyldt med fordybelse og refleksion, dans og djævleuddrivelse, kunstture og foredrag, eksperimenter og installationer og øl og fest i kunstens navn.

Kommentarer

Del artiklen

'Video-portræt af Art Weekend Aarhus '16'

Facebook