ARoS CATCHer unge talenter

ARoS CATCHer unge talenter

Hvilke unge talenter bliver opdaget og får deres kunst udstillet i ARoS' Junior Biennale? Spændingen udløses til åbningen den 13.marts. Udsnit af pressefoto

Biennale

CATCH 10 - Junior Biennale

13 mar 2010 11 apr 2010

ARoS
Se kort og tider

Udstilingen åbnes 13. marts

I denne uge udvælges de værker, som skal udstilles i ARoS' Junior Biennenale. Interessen for konkurrencen har været intet mindre end overvældende.

400 værker modtaget
ARoS glæder sig over at have modtaget mere end 400 værker, der genremæssigt spænder fra kartoffelskulpturer, romantiske fotografier, eksperimenterende videoværker og ekspressive malerier.

Professionelle dommere
Hensigten med konkurrencen er at give børn og unge mellem 10-17 år mulighed for at få deres værker bedømt af de fire professionelle kunstnere Timm Vladimir, Hans Krull, Jan Skovgård og Katja Bjørn.

De fire dommere udvælger de værker, der får lov at deltage i Junior Biennalen og blive udstillet på museet. ARoS håber med denne konkurrence at være med til at skærpe børn og unges interessere for kunst.

Stor kunstnerisk spændvidde
Museumsinspektør på ARoS, Birgit Pedersen, glæder sig over, at museet har fanget de unges interesse, og hun siger i en pressemeddelelse: ‘Der er stor kunstnerisk spændvidde i både indhold og udtryk i værkerne, og jeg har set virkelig mange fantastiske ting, hvor der er et klart kunsttalent at spore.’ Hun fastslår, at ARoS publikum har noget at glæde sig til, når udstillingen åbner 13.marts.

I dag, onsdag og torsdag klokken 14-17 inviteres de unge ind til en præsentation af deres værker, deres tanker og formål med at lave kunst. Præsentationen foregår i dialog med de fire nævnte kunstnere, som varetog de fire workshops, samt kunstfagligt personale fra ARoS: Rasmus Stenbakken og Birgit Pedersen.

Efter præsentationerne udvælges de værker, der kommer med på den store udstilling i Vestgalleriet.

Biennale

CATCH 10 - Junior Biennale

13 mar 2010 11 apr 2010

ARoS
Se kort og tider

Udstilingen åbnes 13. marts

Del artiklen

'ARoS CATCHer unge talenter'

Facebook