ARoS appellerer til Christiansborg

ARoS appellerer til Christiansborg

Jeppe Hein: Distance. Foto: Ole Hein Pedersen

ARoS hovedsponsor, Ny Carlsbergfondet, truer med at trække deres støtte, hvis ikke museet opretholder sit internationale niveau. Derfor beder ARoS nu kulturpolitikerne om flere penge.

Der er igen dårlige nyheder om ARoS økonomi.

Denne gang handler det om, at Ny Carlsbergfondet har krævet, at ARoS holder niveauet, hvis de fortsat skal have del i fondets støttekroner, skrev Politiken i lørdags.

ARoS har tidligere udmeldt, at museet kan blive nødt til at drosle ambitionerne ned, hvis de ikke får mere statsstøtte.

Læs også: ARoS protesterer mod københavneri


ARoS kæmper for sit internationale niveau

Derfor har ARoS nu bedt om at få foretræde for kulturudvalget. Her vil man argumentere for, hvorfor ARoS fortsat skal være et internationalt museum.

De økonomiske problemer bunder især i dalende besøgstal – og selvom ARoS’ aktuelle Jeppe Hein udstilling er blevet godt modtaget, er det ikke nær nok til at dække museets underskud.

Læs også: Anmeldelse af Jeppe Heins udstilling Sense City

Ny Carlsbergfondet finanskriseramt
Det er dog ikke kun ARoS, der risikerer at få beskåret støtten fra Ny Carlsbergfondet.

Fondet har nemlig meddelt, at de på grund af reduceret aktieudbytte er nød til at tage 25 millioner ud af støttepuljen.

Læs mere:
Ny Carlsbergfondet skærer i støtten

Del artiklen

'ARoS appellerer til Christiansborg'

Facebook