Med hver sit materialemæssige udgangspunkt stiller kunstnerne spørgsmål til de menneskeskabte klimaforhold vi lever under; ildevarslende spørgsmål om de økologiske konsekvenser, det er svært at sætte ord på, spørgsmål der både er retoriske og tvivlende på samme tid. Udstillingens værker bevæger sig således som en turbulens i luften mellem forudsigelse og virkelighed. Er vi allerede trådt ind i den eremocæne epoke – ”ensomhedens tidsalder” som den amerikanske biolog E.O Wilson beskrev – eller er vi på vej?
