Allan Otte modtager nystiftet kunstnerlegat

Allan Otte modtager nystiftet kunstnerlegat

Allan Otte i færd med udsmykningen til Nørrebro Teater, der blev indviet den 14. marts. Pressefoto

Billedserie

Allan Otte

Dong Energy
Se kort og tider

Fredag den 21. marts tildeles billedkunstner Allan Otte det nystiftede kunstnerlegat Osmund Hansen-legatet på 200.000 kr.

Legatet uddeles af Osmund Hansen Fonden, der er oprettet af maler og grafiker Osmund Hansen (1908-95) og dennes ægtefælle Gerd Hansen.

Fondens hovedformål er at uddele studie- og/eller arbejdslegater til lovende, danske billedkunstnere.

Osmund Hansen arbejdede med marketing hos Gentoftes daværende energiselskab Nesa om dagen og malede om aftenen. I sine sene år kunne han fokusere mere entydigt på sin kunstneriske praksis og udstillede bl.a. hos Galleri Asbæk.

Nesa er i dag en del af Dong Energy, og derfor foregår receptionen her.

I forbindelse med receptionen vises en lille ophængning med værker af Osmund Hansen i dialog med et af Allan Otte.

Allan Otte er aktuel med separatudstillingen Noble Rot Blues hos Galleri Tom Christoffersen i København og med Nørrebro Udtræk – en ti meter lang, permanent udsmykning på Nørrebros Teater.

Nørrebro Udtræk 'In the making'. Pressefoto
Nørrebro Udtræk ‘In the making’. Pressefoto

Allan Otte (f. 1978) bor og arbejder i København. Han er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (2001-07). Han er repræsenteret på bl.a. KUNSTEN, Arken og Skive Kunstmuseum. Læs mere: www.allanotte.dk

Billedserie

Allan Otte

Dong Energy
Se kort og tider

Del artiklen

'Allan Otte modtager nystiftet kunstnerlegat'

Facebook