Aktion/Auktion støtter kun det lovlige Borgerinitiativ Kirkeasyl

Aktion/Auktion støtter kun det lovlige Borgerinitiativ Kirkeasyl

Aktion/Auktion, fra udstillingen i Høkerboderne. Pressefoto

I en nyhed i går fik KUNSTEN.NU fejlagtigt koblet støtteprojektet Aktion/Auktion sammen med Støttekomitéen for Skjulte Flygtninge, som støtter irakiske flygtninge, der er gået under jorden. Dette er dog ikke tilfældet.

Kun lovlige donationer
Som det fremgår af Aktion/Auktions hjemmeside støtter initiativet, kunstnerne og dem, der køber deres værker, udelukkende Borgerinitiativet Kirkeasyls lovlige arbejde, og ikke den nystiftede forening Støttekomité for Skjulte Flygtninge.

Pengene fra Aktion/Auktion går til økonomisk støtte til tvangsudviste irakiske flygtninge i Irak, til at organisere økonomisk og juridisk bistand til de frihedsberøvede irakere i Ellebækfængslet, penge til medicin, læge- og psykiatrisk hjælp, oplysningskampagner og generel juridisk og humanitær støtte.

Strafferet
Professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaards udtalelse til Politiken, om ulovligheden i at støtte de udviste irakere, er ikke målrettet Aktion/Auktion, men en henvisning til eventuel støtte til Støttekomitéen for Skjulte Flygtninge.

Fortsat muligt at gøre en forskel
Udstillingen af de over 100 danske kunstneres værker til støtte for de udviste irakere kan endnu ses, og støttes, i Høkerboderne 8 i den Hvide Kødby indtil 21. september, i hverdagene er der åbent mellem 14 – 20 og i weekenden mellem 12 – 18.

Under UGENS LINK finder du link til projektet, hvor man også kan følge med i budene og give dit eget.

Del artiklen

'Aktion/Auktion støtter kun det lovlige Borgerinitiativ Kirkeasyl'

Facebook