Aarhus Billedkunstcenter ansætter leder

Aarhus Billedkunstcenter ansætter leder

Mag.art. Anja Raithel er ansat som leder af Aarhus Billedkunstcenter. Pressefoto.

Godsbanen
Se kort og tider

Aarhus Billedkunstcenter har pr. 1 januar 2012 ansat Anja Raithel som leder af det nye Billedkunstcenter, der åbner til marts på Godsbanen.

Udvikle og opbygge
Når Aarhus Billedkunstcenter åbner til marts på Godsbanen bliver det med mag.art. Anja Raithel som leder. 

Anja Raithel starter i det nye år arbejdet med at udvikle centrets rolle og opbygning. Arbejdet vil ske i dialog med byens kunstnere og med bestyrelsen, som bl.a. er sammensat af repræsentanter for Bkf, Prokk, Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Universitet.

Mødested for inspiration og berigelse
”Jeg ser frem til at blive leder af Aarhus Billedkunstcenter, og jeg vil arbejde for, at centret bliver et sted, hvor kunstnere mødes, bliver inspireret og fagligt beriget. Jeg glæder mig også meget til både at mødes med kunstnere og samarbejde tværfagligt med personalet i Godsbanen” siger Anja Raithel og fortsætter:

”Den intention, som bestyrelsen har om at styrke billedkunsten i Aarhus og skabe nye muligheder for kunstnerne, matcher rigtig godt med mine ideer og tanker. Derfor bliver det en spændende opgave at opbygge Billedkunstcentret i samarbejde med bestyrelsen og i dialog med billedkunstmiljøet.”

Anja Raithel er uddannet mag. art i Kunsthistorie fra Aarhus Universitet og har i ti år gennemført udstillingsprojekter med lokal, national og international samtidskunst.

Hun har fulgt det aarhusianske kunstmiljø tæt gennem mange år og var en af tovholderne på Aarhus´ første festival for samtidskunst Minority Report (2004) og på rum46’s Gæstebud – Feast/Hospitality (2002/2003). De seneste to et halvt år har Anja Raithel været daglig leder af beboerhuset Tousgårdsladen.

Godsbanen skal blive et produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur.

Aarhus Billedkunstcenter vil arbejde for at formidle kunst og med at synliggøre kunstneres vilkår og potentialer. Det kan eksempelvis ske ved at igangsætte samarbejder mellem kunstnere, kuratorer og institutioner samt ved at skabe rammer for større projekter, der inkluderer det lokale miljø.

Godsbanen forventes at åbne primo 2012.

Godsbanen
Se kort og tider

Del artiklen

'Aarhus Billedkunstcenter ansætter leder'

Facebook