A Kassens ‘skjulte’ dagsorden

A Kassens ‘skjulte’ dagsorden

Et view fra A Kassens udstilling OT'JO i Berlin på galleriet alexander levy. Foto: A Kassen

Billedserie

Udstilling

OT'JO.

6 jun 2015

A Kassen

Kunstnerkollektivet A Kassen består af Christian Bretton-Meyer, Morten Steen Hebsgaard, Søren Petersen og Tommy Petersen. De fire er lige nu aktuelle med en udstilling på galleri alexander levy i Berlin - deres første tyske udstilling nogensinde.

A Kassen arbejder på tværs af medier; fra arkitektur og skulptur til fotografi og performance. De er især kendt for at arbejde med en særlig fusion af humor og konceptuel stringens; en kunstnerisk praksis, hvor også det stedspecifikke og social intervention udfylder vigtige roller.

Del og helhed
Udstillingen på galleriet alexander levy i Berlin er kunstnerkollektivets første soloudstilling på tysk jord. Den præsenterer en række værker under titlen OT’JO (bemærk at t’et i originaltitlen er vendt på hovedet! Det var desværre ikke muligt at vise i nærværende tekst).

På udstillingen er den primære dagsorden at vise, hvordan mening skabes gennem det skjulte. Hvert enkelt værk vender det ’at fjerne noget’ på hovedet, og det, som mangler, kommer således til at understrege identiteten af det, som er blevet tilbage.

Og netop rummet mellem, hvad der er skjult, og hvad der er afsløret – den strukturelle relation mellem del og helhed – er et tilbagevendende, nærmest primært fokus for A Kassens praksis.

A Kassen: Dimension, 2015. Foto: A Kassen
A Kassen: Dimension, 2015. Foto: A Kassen

Det er værket Dimension, som vises i Berlin, et godt eksempel på. Værket består af en approprieret skulptur skabt af den danske kunstner Harvey Martin og et par lædersko, som bæres af en live performer i galleriet. Begge genstande mangler noget – for skulpturens vedkommende gælder det et hjørne af soklen; for den ene sko er det den venstre tå, som mangler.

Værket skal – sammen med de andre på udstillingen – udstille det faktum, at en figur ikke er noget uden sin (bag)grund, og at forestillingen om ‘et enkelt objekt’ er en slags pragmatisk illusion. Den illusion eller individualisering forsøger A Kassen at prikke til. Den opererer ifølge dem fejlagtigt med en antagelse om, at baggrunden er ugyldig eller ikke-vigtig. For eksempel overses det hvide udstillingsrum (“the white cube”) i en kunst-institutionel sammenhæng ofte som en del af kunstoplevelsen.

Ligesom A Kassen selv – en kollektiv, samarbejdende enhed – udgøres alle skabelser, ifølge gruppen, altid af et samspil mellem flere dele.

Se billeder fra udstillingen nedenfor

Installationsview fra udstillingen OT'JO, 2015, alexander levy, Berlin. Foto: A Kassen
Installationsview fra udstillingen OT’JO, 2015, alexander levy, Berlin. Foto: A Kassen
Adjusted Objects, 2015. Foto: A Kassen
Adjusted Objects, 2015. Foto: A Kassen
Adjusted Objects, 2015. Foto: A Kassen
Adjusted Objects, 2015. Foto: A Kassen
Detalje af værket Adjusted Objects, 2015. Foto: A Kassen
Detalje af værket Adjusted Objects, 2015. Foto: A Kassen
Installationsview fra udstillingen OT'JO, 2015, alexander levy, Berlin. Foto: A Kassen
Installationsview fra udstillingen OT’JO, 2015, alexander levy, Berlin. Foto: A Kassen
Detalje af værket Adjusted Objects, 2015. Foto: A Kassen
Detalje af værket Adjusted Objects, 2015. Foto: A Kassen
Detalje af værket Dimension, 2015. Foto: A Kassen
Detalje af værket Dimension, 2015. Foto: A Kassen
0 (Washing machine. Foto: A Kassen
0 (Washing machine. Foto: A Kassen
Billedserie

Udstilling

OT'JO.

6 jun 2015

A Kassen

Del artiklen

'A Kassens 'skjulte' dagsorden'

Facebook