15 ideer præmieres i Open Call #3

Præmiering

Open Call #3

15 ideer præmieres i Open Call #3

I tredje og sidste runde af Open Call præmierede Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum 15 af 114 projektforslag.

Hvert af de 15 forslag får 50.000 kroner til at videreudvikle og realisere ideerne til kunstprojekter i det offentlige rum.

Sidste omgang Open Call
Og dermed takker Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum af.

Afslutningsvis håber man, at de tre runder Open Call har øget opmærksomheden for de kunstneriske strategier i det offentlige rum.

Udvalget udtaler:
"De indsendte projektforslag danner i denne tredje indkaldelsesrunde ikke en overordnet helhed. I stedet har udvalget blandt projektforslagene mødt en vidtrækkende variabel af mulige undersøgelsesområder for den kunstner, der vælger at forholde sig til det sammensatte offentlige rum. Udvalget har også derfor valgt at vise denne spredning i sin præmiering. Og dermed samtidig, i denne sidste runde af Open Call-projektet, at fremhæve den frodighed, risikovillighed og stærke udvikling, der kendetegner dette kunstneriske undersøgelsesfelt."

De 15 vinderprojekter er:

– Wayne Siegel, Bruuns Lydgalleri
– Cecilia Westerberg, Stedsspecifik animationsværk til Blaagårds Plads
– Elle Klarskov Jørgensen, Skateskulptur og Vindskærm
– Linda Hilfling, Et Offentligt Domæne
– Kontoret for undergrundsanliggender ved Lotte Boesen Toftgaard, Line Kjær, Gitte Ladegaard, Johanne Løgstrup og Anne Nielsen, Subterramania
– Nik Tao, Window for Dialogue
– Peter Rørbæk Hansen, Anders Benmouyal og Mette Gitz-Johansen, Provins
– Tanja Nellemann Poulsen og Grethe Aagaard, Dig og mig og os tre
– Johannes Christoffersen og Lars Bent Petersen, Nærkontakt af tredje grad (de-place/ re-place)
– Niels Bonde, Billeder som gestus
– Frithioff Johansen, Return to sender – tilegnet Harold Edgerton
– Anne Haaning og Ed Purver, Truede Rumarter
– Signe Guttormsen og Steen Palsbøll, Bogbørsen – en social skulptur
– Saskia Mia Peinow og Lise Bjerre Schmidt, Gaden finder vej
– Kristian Bartholin Holm og Petter Brandberg, Kastanjetræet på Enghave Plads

Fra 15. januar er det muligt at læse mere udførlige beskrivelser af denne omgangs vinderideer i projektets idébank.

Om Open Call
Statens Kunstfond står bag Open Call.

Her var det muligt at indsende idéer og visioner, der konkret forholdte sig til og fornyede diskussionen af kunstneriske strategier, kunstneriske metoder og kunstneriske opgaver i forbindelse med det offentlige rum.

Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum præmierende herefter en række af forslagene.

Med Open Call ønskede Statens Kunstfond at fremme, synliggøre og diskutere det udvidede kunstneriske praksisfelt, som er vokset frem af samtidskunstnernes ændrede tilgang til behandlingen af offentligt rum.

Præmiering

Open Call #3

Del artiklen

'15 ideer præmieres i Open Call #3'

Facebook