Om redaktionen
Jeppe Lentz Wildt
Født 1983
Cand.mag. i kunsthistorie, Aarhus Universitet.
Helt grundlæggende er det først og fremmest maleriet som medie, jeg finder interessant. På tværs af tid, sted, køn, teknik, format, motiv etc. Dette er givetvis en lidt diffus indkredsning af mit personlige interesseområde, men jeg kan ikke komme det nærmere. Jeg er voldsomt fascineret af de lag af betydning og den kraft, som et lærred påført farve kan rumme.
På det seneste er jeg også begyndt at fatte interesse for en yngre gren af samtidige europæiske dokumentarfotografer. Opsamlende vil jeg sige, at når en kunstner laver et værk og bruger tid og kræfter på det, så fortjener værket også at blive mødt med samme grundighed. Det er kort fortalt min indstilling til kunsten.