Ursula Nistrup

Ursula Nistrups arbejde udspringer af øret. Øret som et organ vi anvender til at registrere og orientere os i den fysiske verden, men også øret som et sanseapparat, der kan åbne denne verden mod anderledes abstrakte, underfundige og mystiske horisonter.

I forlængelse af en konceptuel-minimalistisk tradition undersøger Nistrup fænomener som tid, lys, bevægelse og lyd i sig selv og som kulturelle mønstre. I sit tidlige virke var hun primært fascineret af arkitektur og lys; i en række fotografiske værker undersøgte hun for eksempel, hvordan lyset ’udhugger’ rummet og gør det sansbart.

I dag er fokus skiftet til lyd, som ifølge Nistrup er menneskets mest sanselige dimension. “Lyd skaber verdener, intime forestillinger og udvidede rum. Lyd er langt fra bare ’ren’ perception, sådan som lydkunst traditionelt har anført for at adskille sig fra musik,” fortæller hun.

For Nistrup er det interessante at forbinde lydkunst og musik. Ikke mindst vil hun gerne undersøge, hvordan lyd rykker ved vores oplevelse af verden, og vise, at det er noget, musik har gjort i årtusinder.

I Nistrups værker bliver lyden og musikkens akustiske, kulturelle, psykologiske og spirituelle facetter fortolket og omsat til materielle eller visuelle former. Man kan sige, at hun bruger lyden som en ‘mejsel’ til at skulpturere.