Peter Carlsen

En fællesnævner for Peter Carlsens portrætter er, at de er vellignende. De er ikke en gengivelse af virkeligheden 1:1, men peger efter Carlsens udsagn “ud i verden” og gør indholdet genkendeligt og let at identificere sig med.Læs flere

Info

Baggrund

Peter Carlsen er født i 1955 i Holbæk.

Han er udannet fra Robert Askov-Jensens tegne- og maleskole og Det Kongelige Danske Kunstakademi.
samt udlært ved Sven Dalsgaard, Albert Merts og Hein Heinsen.

Bor og arbejder i København.

Primære medier

Maleri

Website

Den kunstinteresserede vil genkende kompositioner fra ældre mestre som Delacroix og Caravaggio, den generelle dansker vil genkende sig selv og sin hverdag, og dem, som kender Peter Carlsen af udseende, vil genkende ham. For Carlsen er sin egen foretrukne model. Og denne tredeling bevirker, at skønt det genkendelige er til stede, så får hans publikum altid noget ekstra med hjem.

Carlsen begyndte at male som 11-årig. Siden hen studerede han på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1977-1983 og deler derfor generation med de såkaldte Unge Vilde Malere, som tæller bl.a. Kehnet Nielsen, Claus Carstensen og Nina Sten-Knudsen.

I Carlsens værker ser man ofte én person, som har stor lighed med Carlsen selv. Der er dog altid en distance til stede. Mest udtalt er det i serien med figuren Villy, der ligner Carlsen iført tropehjelm. Villy refererer til tegneseriefiguren Willy, som fra 1923 til op i 50’erne var en fast del af Familiejournalen.

Peter Carlsen er en kunstner, som reagerer, men ikke nødvendigvis kritiserer. Hans humoristiske og selvironiske stil tilbyder et satirisk blik på danskheden – vores fælles historie, identitet og nationalisme. Via Carlsens portrætter af sig selv og sin verden
kan vi stille spørgsmål ved os selv og vores velfærdssamfund med kunsthistorien som bagtæppe.

Del profilen

'Peter Carlsen'

Facebook