Marianne Nielsen

Keramiker Marianne Nielsens særlige kendetegn er hendes indfaldsvinkel og metode, altså den måde, hvorpå hun angriber det valgte problemkompleks. For hun er optaget af den kulturelt underliggende betydning i keramikken. Og glasurer og farver får for eksempel aldrig lov til at agere som særlige værdier i sig selv. Ved hjælp af, hvad hun engang har kaldt... Læs mere »Læs flere

Info

Baggrund

Født 1971
Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, Linien for Keramik og Glas

Keramiker Marianne Nielsens særlige kendetegn er hendes indfaldsvinkel og metode, altså den måde, hvorpå hun angriber det valgte problemkompleks. For hun er optaget af den kulturelt underliggende betydning i keramikken. Og glasurer og farver får for eksempel aldrig lov til at agere som særlige værdier i sig selv. Ved hjælp af, hvad hun engang har kaldt sin interesse for identitetskoder, henviser Marianne Nielsen således gang på gang til de mange måder, hvorpå omskabelsen af naturens naturlighed – og kulturens ditto – spiller hovedrollen i vores møde med verden: Håret der via frisuren civiliseres, leret der via teknikken gestaltes – formen der via kunstneren stiliseres… og tilskueren, der via sanserne forvisses…og bliver bevidst. Og den genkendelighed er hendes vej ind i det keramiske.

Marianne Nielsen har modtaget flere priser og legater og bl.a. Statens Kunstfonds treårige legat. Hun har udstillet i ind- og udland og medvirkede i 2014 på MINDCRAFT i Milano. Hun udstiller også på Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2017. Hun har i flere omgange arbejdet freelance for producenter bl.a. Kähler.

Del profilen

'Marianne Nielsen'

Facebook