Info

Lilibeth Cuenca Rasmussen er født 1970 i Manila, Filippinerne.
Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1996-2002.
Bor og arbejder i København.
Lilibeth Cuenca Rasmussen blev født i Manila på Filippinerne i 1970 som datter af en dansk far og en filippinsk mor. Da hun var otte år, flyttede familien til Danmark. Denne dobbelte etnicitet er ofte omdrejningspunktet i den universelle fortælling, mange af hendes værker indeholder. Gennem en både kritisk og humoristisk tilgang til emner som identitet, kultur, religion, race, køn og sociale relationer skaber Cuenca Rasmussen performances, der rummer stærke følelser og forvandlinger.
Cuenca Rasmussen har gennem sine tidligste performances udviklet sit eget markante udtryk, hvor hun dels synger eller rapper sine fortællinger, dels spiller alle historiens roller. Samtidig gør hun brug af virkemidler som video, kostumer og stringent scenografi.