Info

Evren Tekinoktay er født i 1972 i København, Danmark
Uddannelse:
Det Kgl Danske Kunstakademi, 1998-99
Jan van Eyck Akademie, Holland, 1997-99
Gerrit Rietveld Academie, Holland, 1993-97.
neonlamper, collagemaleri, installation
Hun frigør eksisterende billeder fra deres oprindelige kontekst, klipper dem itu, for at sætte dem sammen på ny og lade dem indgå i nye konstellationer. Geometriske bemalede former klippes ud og indgår enten som et punktum i det pulserende virvar, eller som en bjælke, der censurerer det underlagte fotografi.
Tekinoktay trækker det stærke frem i sit køn, når hun transformerer collage-skitserne over på mekaniske motorer, bemalede plexiglasflader, neonrør, quilt og collagemaleri. Pastelfarver blandet med en stærk lilla, pink eller gul, geometriske former og kvindelige skikkelser toner frem i værkerne, der på en gang er ekspressive, sanselige og skrøbelige i udtrykket. Der arbejdes med et udtryk, der er forankret i en erindring eller følelse, der opløses i tid og sted. Hun går til yderligheder med alt fra motiv til konstruktion, der både fascinerer og forfører.