Dorte Naomi

Kunstner og illustrator Dorte Naomi krænger ublu menneskets indre verden ud i linoleumstryk, maleri og tegning – aldrig uden en humoristisk kant. Gennem mere end et årti har kunstneren skabt et symbolmættet landskab, hvor eksistensens kardinalpunkter – liv og død, kød og ånd, kultur og natur – føjer sig ind i arabeske systemer af konfronterende kropsåbninger, foruroligende plantevækster og løsrevne organer.Læs flere

Info

Baggrund

Dorte Naomi er født i 1975 i Roskilde.

Hun er uddannet fra Den Grafiske Højskole i 1998-2000 og Danmarks Designskole i 2001-2006. Naomi er desuden medlem af Danske Grafikere.

Bor og arbejder i København.

Primære medier

Grafik, maleri og tegning

Website

Kunstner og illustrator Dorte Naomi krænger ublu menneskets indre verden ud i linoleumstryk, maleri og tegning – aldrig uden en humoristisk kant. Gennem mere end et årti har kunstneren skabt et symbolmættet landskab, hvor eksistensens kardinalpunkter – liv og død, kød og ånd, kultur og natur – føjer sig ind i arabeske systemer af konfronterende kropsåbninger, foruroligende plantevækster og løsrevne organer.

Dorte Naomi: Heartattack (Dying Alive), 2013, 44 x 60 cm © Dorte Naomi
Dorte Naomi: Heartattack (Dying Alive), 2013, 44 x 60 cm © Dorte Naomi

Gennem det hele løber undertoner af det hæslige, som på en og samme tid virker frastødende og dragende. Men selvom vi konfronteres med glinsende kropsvæsker og myldrende indvolde, er det med en høj grad af æstetisk velbehag. Naomi arbejder ofte med en væltet symmetri, hvor hun gennem gentagelser og spejlinger omkring en midterakse oparbejder en balance i billedrummet – en form for sortering og orden i kaos. Det er en ækel nydelse for øjet.

I linoleumssnittet Heartattack (Dying Alive) skabes således balance og symmetri i spejlingen i de to arme og to skalpeller, hvor hele kompositionen samles af gennemløbende røgslør.

Del profilen

'Dorte Naomi'

Facebook