Charlotte Haslund-Christensen

Charlotte Haslund-Christensen er fotografibaseret billedkunstner. Hendes fotografiske værker skabes på tværs af grænser, og med en antropologisk tilgang bliver kunsten til i mødet mellem mennesker. Projekterne er gerne langvarige og minder ofte om ekspeditioner, under hvilke hun arbejder i krydsfeltet mellem dokumentarisme, antropologi og social intervention.Læs mere

Info

Charlotte Haslund-Christensen: Kunstneren som opdagelsesrejsende, 2008. Fra serien De Indfødte/Natives: The Danes

Baggrund

Charlotte Haslund-Christensen er født i 1963 i København.

Hun er uddannet fra ICP International Center of Photography i New York (1996/97) og Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana (1995/96).

Bor og arbejder i København.

Primære medier

Fotografi og video

Website

Charlotte Haslund-Christensen er fotografibaseret billedkunstner. Hendes fotografiske værker skabes på tværs af grænser, og med en antropologisk tilgang bliver kunsten til i mødet mellem mennesker. Projekterne er gerne langvarige og minder ofte om ekspeditioner, under hvilke hun arbejder i krydsfeltet mellem dokumentarisme, antropologi og social intervention.

Centralt i Charlotte Haslund-Christensens virke står spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske. Med et transnationalt og –kulturelt perspektiv søger hun i hvert projekt at udviske idéen om geografiske og menneskelige afstande. Afstande finder Charlotte Haslund-Christensen ikke nødvendigvis flere tusind kilometer fra sit hjem i København. Ekspeditionerne kan også foregå i Herning, Thyborøn og på Falster, hvorfra værket Natives: The Danes (2008) opstod. I serien af fotografier vendes det koloniale blik mod etniske danskere, som gøres til objekter for kunstnerens og publikums betragtning.

Del profilen

'Charlotte Haslund-Christensen'

Facebook