Zuzana Kubelková: Four Rooms
12 okt 20195 jan 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 41

Med udstillingen Four Rooms præsenterer Glasmuseet Ebeltoft for første gang en soloudstilling med værker af den tjekkiske kunstner Zuzana Kubelková.

Zuzana Kubelková: Deformation process, 2012. Foto: Gabriel Urb†nek.

I 2017 modtog Zuzana Kubelková hovedprisen i den internationale Young Glass-konkurrence, som afholdes hvert 10. år på Glasmuseet Ebeltoft. Prisen modtog hun for værket My Chemical Romance; en installation, der undersøger processen og de foranderlige æstetiske udtryk, som opstår, når natriumacetat krystalliserer ved varmepåvirkning. Værket er karakteristisk for Kubelkovás utraditionelle tilgang til såvel materialer som metoder, og hendes eksperimenterende praksis har givet hende en markant position på den tjekkiske glasscene såvel som internationalt.

I udstillingen Four Rooms præsenterer Zuzana Kubelková en række værker i fire forskellige rum. Hvert rum har sin stemning og sin type værker. I ét rum præsenteres en serie væghængte værker, i et andet skulpturelle objekter. Fælles er materialet, forskellige typer fiberglas, som Kubelková har eksperimenteret med. Blandt udstillingens værker finder vi også ovnstøbt glas og værker, der befinder sig i en tilstand mellem form og deformation, dekonstruktion og rekonstruktion.

Zuzaná Kubelková kombinerer en undersøgende teknologi- og materialebaseret praksis med en stærk fornemmelse for skulpturel formgivning, og går metodisk til værks i sine undersøgelser af industrielle materialers kunstneriske muligheder. Hun har testet godt og vel ti forskellige typer af industrielt fremstillede tekstiler og har senest kastet sig over brandisolerende stof, som hun smelter og former til skrøbelige kompositioner. Hun undersøger vedholdende materialer og teknikker, og søger til stadighed nye måder at tilføre industriens materialer liv og nuancer.

Kilde: Glasmuseet Ebeltoft

Glas – Museet for glaskunst

Strandvejen 8
8400 Ebeltoft

Marts: Ons-søn 10-16
April: Alle dage 10-16

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 86341799

Zuzana Kubelková: Four Rooms
12 okt 20195 jan 2020

Del

'Zuzana Kubelková: Four Rooms'

Facebook