Works on Paper
26 jan 20196 apr 2019

Da Galleri Bo Bjerggaard først åbnede dørene for publikum i Pilestræde i 1999, var en af galleriets første udstillinger udelukkende med værker på papir, af tidens så prominente sværvægtere som Baselitz, Fautrier, Imnnendorf, Jorn, Kirkeby, LCipertz, Mortensen, Penck, Picabia og Polke.

Anna Bjerger: Untitled, 2018

I dag, godt 20 år senere, er tegning og arbejder på papir blevet genstand for en særlig interesse i kunstverdenen og bliver bredt præsenteret på samtidskunstens biennaler, kunstmesser og udstillinger verden over.

I forlængelse heraf åbner galleriet derfor årets udstillingssæson med at fejre sit jubilæum med en ny papirudstilling. Udstillingen der viser kontemporære værker af en række kunstnere, som galleriet har arbejdet med i gennem årene, sammen med værker af en række både unge og ældre, internationalt anerkendte, kunstnere.

Alle deltagende kunstnere har her arbejdet med papir som det primære medium, og udstillingen vidner om mediets muligheder for at rumme stort og småt, det repræsentative eller det abstrakte, linjer og tegninger eller farver og mønstre, det detaljerede eller flygtige og forskellige materialer fra blyant til gouache til pastel og akrylspray, collage, oliekridt og akrylmaling med meget mere.

De deltagende kunstnere er: Anna Barriball, Anna Bjerger, Arturo Herrera, Brigitte Waldach, Celia Paul, Chantal Joffe, Christian Holstad, Daniel Richter, Georg Baselitz, Hernan Bas, Ilse D’Hollander, Ivan Andersen, Jannis Kounellis, Jockum Nordstrom, John Kørner, Jonathan Meese, Jules de Balincourt, Katharina Grosse, Maija Luutonen, Mamma Andersson, Marcel Dzama, Marcel van Eeden, Per Inge Bjørlo, Per Kirkeby, Peter Linde Busk, Ragnar Kjartansson, Tal R.

Katalogteksten er oprindeligt skrevet af Mikael Wivel i 1999 til udstillingen Værker på papir og nu genoptrykt i det aktuelle katalog med tilladelse fra forfatteren.

Kilde: Galleri Bo Bjerggaard

Galleri Bo Bjerggaard

Flæsketorvet 85A
1711 København V

Tirs-fre 13-18
Lør 11-16 eller efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 3393 4221

Works on Paper
26 jan 20196 apr 2019

Del

'Works on Paper'

Facebook