Gennem kunstværker, tv-klip, overvågning, dokumentarisme og historiske dokumenter præsenterer den kontroversielle udstilling Whistleblowers & Vigilantes en række af de vigtigste hovedpersoner og former i den digitale modstandskamp samt de aktivistiske strategier og juridiske opfattelser, som præger denne. Udstillingen stiller bl.a. spørgsmålet, om der bag den digitale aktivisme står frihedskæmpere, der slås for sandhed og retfærdighed, eller terrorister, der truer statens sikkerhed?
Med en række aktuelle eksempler skaber udstillingen dermed perspektiver på den intensive debat om whistleblowers og digital aktivisme, der har hersket de senere år i forbindelse med Edvard Snowden, Julian Assange og Chelsea Mannings afsløringer af fortroligt materiale. Disse tre whistleblowers præsenteres i udstillingen sammen med bl.a. Anonymous, DIS, Ted Kaczynski (UNA-bomberen), Etoy, Peng! Collective og Metahaven.
Udstillingen undersøger desuden, hvad der forbinder whistleblowers, hackere, aktivister, kunstnere og andre eksponenter for den radikale type online-aktivisme, der siden 1996 har blomstret under den engelske term ’internet vigilantism’ eller simpelthen ’digilantism’. Der trækkes samtidig historiske tråde til modstanden mod statslig overvågning, men også mod den tekniske og økonomisk motiverede overvågning igennem de seneste 45 år.
Udstillingen er kurateret af Inke Arns og Jens Kabisch og organiseres i samarbejde med Hartware MedienKunstVerein i Dortmund.
Kilde: Kunsthal Charlottenborg
Kongens Nytorv 1
1050 København K
Indgang til Kunsthal Charlottenborg fra både Kongens Nytorv og Nyhavn
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – ja
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja, med ledsagerkort
Tirs-fre 12-20
Lør-søn 11-17
Entré til udstillinger
+16 år: 90 Kr.
Studerende: 50 Kr.
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen
+45 3374 4639
Anonymous, Julian Assange, DIS, Chelsea Manning, Metahaven, Edvard Snowden, Ted Kaczynski, Etoy, Peng! Collective