Virkeligheden (indeni)
5 dec 201510 jan 2016

Omdrejningspunktet i udstillingen med de fem inviterede kunstnere, er postulatet om at de alle arbejder bevidsthedsudvidende. Det kan selvfølgelig diskuteres! Men alle har de dét tilfælles, at de tager deres egne nørdede personligheder alvorlige. Her bliver det bevidsthedsudvidende et vilkår og et afgørende arbejdsredskab til skabelsen af deres værker.

Elsebeth Norrie: Vækster i skumring, 2014, akvarel 30 x 40 cm.
Elsebeth Norrie: Vækster i skumring, 2014, akvarel 30 x 40 cm.

I Christian Finnes store papirarbejdere vil begyndelser og slutninger ingen ende tage. Hos Anne Skole Overgaard vil vi, langsynet som nærsynet, se malerier og tegninger med motiver fra Annes omgivelser når hun er bosiddende i Italien. I Bodil Nielsens malerier vil konkrete farveflader stå skarpt op imod hinanden samtidig med at de forsones. Hos Søren Martinsen vil et kæmpestort og meget smukt landskabsmaleri fra Glumsø, virke urovækkende. Han medvirker også med en video med et selvportræt. Og til slut hos Elsebeth Norrie vil sirlige landskabsakvareller umiddelbart udstråle uskyld samtidig med en følelse af svimmelhed breder sig.

Virkeligheden (indefra) præsenterer disse fem kunstneres bud på, hvordan man kan være følelsesmæssig tilstede i verden og hvordan dette kan beskrives gennem billeder bearbejdet med krop og sjæl. Udstillingen bliver genial med risiko for at være en smule gal!

Kilde: Vestjyllands Kunstpavillon

Tirs-søn 13-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 97172879

Del

'Virkeligheden (indeni)'

Facebook