Vilmantas: Together
29 sep 201927 okt 2019

I anledning af at en af Lithauens mest berømte kunstnere, Vilmantas Marcinkevicius i slutningen af året fylder 50, fejres han med en meget omfattende udstilling i galleri NB, Viborg.

Vilmantas Marcinkevicius: Touching. Pressefoto.

Vilmantas kommende 50 års fødselsdag markerer samtidig hans og galleri NB’s samarbejde gennem 20 år. Et intenst, udviklende og spændende samarbejde er selvfølgelig også en anledning til at præsentere en udstilling med det ypperste fra denne unikke kunstner og personlighed.

Udstillingen fylder såvel Main gallery, Center gallery og NBeX project med malerier, grafiske arbejder, glasmosaikker, bemalede keramiske fade og unika krukker.

Hidtil har det primært været hans intense malerier, som har været hans kendetegn. I 2015 fik Vilmantas imidlertid en stor opgave, da han skulle udsmykke Hedeager Kirke i Herning. Udover et stort maleri inspireret af Skærtorsdag, hvor Jesus vasker disciplen Simon Peters fødder før den sidste nadver, fik han også mulighed for at udføre to store glasmosaikker til kirken. Glasmosaikkerne blev udført hos glasmesteren Per Hebsgaard, og tilfører i dag en ganske særlig stemning til kirkerummet. I 2018 fuldførte Vilmantas udsmykningen med indvielsen af fire glasmalerier indsat i prædikestolen, og dermed blev grunden lagt til nye spændende facetter af hans kunstneriske virke.

Vilmantas er teknisk dygtig og en kreativ kunstner med holdninger. Eksempelvis udviklede han under akademitiden sin egen farveskala og et holistisk tankesæt for sine ekspressive værker. Historisk set, vil der være belæg for at beskrive Vilmantas med sin særdeles unikke tilgang til farver og ægte kunstneriske udtryk, som en stor kunstnerisk personlighed med geniale træk.

Han har ved siden af sit normale arbejde i atelieret udført omfattende udsmykninger og portrætopgaver blandt andet af Prins Henrik. Desuden er han et forbillede for mange litauiske kunstnere, blandt andet som initiativtager og stifter af den årlige Young Painters Prize, der finder sted i Vilnius, og tiltrækker unge kunstnere fra alle tre baltiske lande.

Kilde: Galleri NB Viborg

Galleri NB

Sct. Mathias Gade 14
8800 Viborg

ons-fre 12-17
lør 11-15 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 86628224

Vilmantas: Together
29 sep 201927 okt 2019

Del

'Vilmantas: Together'

Facebook