Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte
27 jan 201723 apr 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 4
Bordet i billedkunsten

Bordet. Vi sidder ved det hver dag, det samler og skaber afstand mellem os på én og samme tid. Vi spiser, snakker og arbejder ved det. Vi lægger en dug over og dækker det pænt. Store beslutninger tages over det, og mange mennesker tjener til livets ophold ved det. Bordet indgår naturligt i vores hverdag, og dermed også i kunsthistoriens mange genrebilleder, portrætter, interiører og opstillinger, hvor bordet er et vigtigt fysisk, mentalt, symbolsk og kompositorisk element.

P.S. Krøyer: Ved frokosten (Kunstneren, hans hustru og forfatteren Otto Benzon), 1893. Den Hirschsprungske Samling, København. Foto © Den Hirschsprungske Samling
P.S. Krøyer: Ved frokosten (Kunstneren, hans hustru og forfatteren Otto Benzon), 1893. Den Hirschsprungske Samling, København. Foto © Den Hirschsprungske Samling

Særudstillingen Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte præsenterer en perlerække af malerier fra samlinger i Danmark og udlandet, hvor billedkunstnere fra guldalderen og op til i dag iscenesætter, hvad vi foretager os ved bordet og placerer på det.

Temaerne handler om f.eks. fællesskaber og madkultur, familie, venskaber og kærlighed, kønsroller og identitet, som det bl.a. skildres af P.S. Krøyer, Vilhelm Hammershøi, P.C. Skovgaard, Anna og Michael Ancher, Kristian Zahrtmann, Harald Slott-Møller, Edvard Weie, Olaf Rude og Niels Strøbek samt flere markante udenlandske malere.

Udstillingen er arrangeret i nært samarbejde med Skagens Kunstmuseer, og vises efterfølgende på Skagens Museum.

Kilde: Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum

Nystedvej 71
4891 Toreby Lolland

Alle dage 11-17

Kontakt

54 78 14 14

Del

'Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte'

Facebook