Vajiko Chachkiani: Lower than the sky
8 apr 20224 sep 2022

Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 14

Georgiske Vajiko Chachkhiani er en stærk historiefortæller, der blandt andet via skulptur, film og installation beskæftiger sig med store, eksistentielle emner som medmenneskelighed, landflygtighed, arv og miljø. Udstillingen på Kunstmuseum Brandts har to nyproducerede film i centrum. I den ene, der bærer titlen Lower than the sky, viser han en smuk aftenhimmel over et roligt hav, hvor to fisketrawlere nærmer sig. Men idyllen er en illusion, for trawlerne kommer med en last, der måske vil os noget. En last af mennesker.
Hvor Lower than the sky handler om det kollektive “dem og os”, zoomer udstillingens andet filmværk The warm winter sun ind på en enkelt skæbne. Chachkhiani udfolder her fortællingen om en ung mands kamp med fortiden. Hovedpersonen vil så gerne leve et godt og harmonisk liv, men indhentes konstant af barndomsminder. For at slippe fri tager han en drastisk beslutning…

Chachkhianis forførende filmiske univers er præget af en helt særlig meditativ, poetisk stemning, men også af noget allestedsnærværende foruroligende. Det er fortællinger om personlige og kollektive traumer, og om hvordan vi som mennesker bliver påvirket både af store politiske beslutninger og de familier, vi kommer fra.

Vajiko Chachkhiani har tidligere udstillet på Venedig Biennalen, Bundeskunsthalle Bonn, Hamburger Kunsthalle og Berlinische Galerie. Han arbejder og har galleri i både Tblisi i Georgien og Berlin, og er også repræsenteret på galleri i Hong Kong.

Kilde: Kunstmuseum Brandts

Kunstmuseum Brandts

Amfipladsen 7
5000 Odense C

Tirs-søn 10-17
Tors 10-20

Voksen 130,-
Børn (0-17 år) 0,-
Studerende 75,-
Grupper (min. 12 pers.) kr. 90,-
Sanseudstilling 30,- (skolebørn kr. 20, og undervisere kr. 50,-)

Kontakt

+45 65207000

Vajiko Chachkiani: Lower than the sky
8 apr 20224 sep 2022

Del

'Vajiko Chachkiani: Lower than the sky'

Facebook