Ursula Reuter Christiansen: Skarpretteren
8 feb 201810 jun 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 6
Fra februar udfolder SMK universet omkring et af de vigtigste værker i dansk feministisk kunst: Ursula Reuter Christiansens film Skarpretteren. I en ny totalinstallation præsenteres filmen fra 1971 sammen med en række senere silketryk, malerier og kunstbøger, der er baseret på Skarpretteren.
“Det næste store øjeblik i historien tilhører os.” Sådan slutter Ursula Reuter Christiansens filmværk Skarpretteren fra 1971. Kortfilmen gør op med sin samtids og historiens opfattelse af kvindens roller som fx mor – ved bogstaveligt talt at slå en kvinde ihjel – og ser frem mod kvindens frigørelse.

Ursula Reuter Christiansen spiller selv hovedrollen i filmen, som blev til i kunstnerens første år i Danmark og udspiller sig gennem en serie tableauer, som bl.a. viser hendes møde med skarpretteren i en valmuemark, en udmattet soldat som hun ammer og en flok øldrikkende mænd, der er i gang med at grave hendes grav.

Ursula Reuter Christiansen: Skarpretteren, 1971/2016 Silketryk © Ursula Reuter Christiansen

Et værk i konstant udvikling
Skarpretteren er et af Ursula Reuter Christiansens hovedværker og et af de vigtigste værker i dansk feministisk kunst. Og det er med udgangspunkt i dette værk, at en totalinstallation på SMK er blevet til i samarbejde med kunstneren. For Ursula Reuter Christiansens arbejde med Skarpretteren stoppede ikke i 1971. Hun har lige siden arbejdet videre med det i form af fx malerier, fotografier, kunstnerbøger og silketryk, der alle indeholder elementer fra den oprindelige film.

Installationen på SMK samler filmen og de senere værker – og derudover indgår også materialer fra filmen som fx dragter og skarpretterens økse, originale lydbånd af Henning Christiansen samt avisomtaler fra tiden, hvor man kan dykke ned i, hvordan tidens feministiske miljø i Danmark og Tyskland tog i mod filmen

Kilde: SMK – Statens Museum for Kunst

SMK - Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50
1307 København K

Tir-søn 11-17, ons 11-20

Entré til udstillinger
Børn under 18: gratis entré

Kontakt

+45 33748494

Ursula Reuter Christiansen: Skarpretteren
8 feb 201810 jun 2018

Del

'Ursula Reuter Christiansen: Skarpretteren'

Facebook