Urban Art
22 mar 201831 maj 2018

Fra at være en undergrundskultur er Urban Art er i dag blevet et banebrydende udtryk med eksploderende interesse verden over fra udstillere og samlere. Det er med den kommende udstilling lykkedes galleriet at få nogle meget store udenlandske navne til Danmark for første gang, hvor vi med deres arbejde gerne vil give en fornemmelse af hvor bredt Urban Art favner.

Vi bevæger os her fra stærk surrealisme i hollandske Joram Roukes arbejde, hvor hans store oliemalerier er observationer og repræsentationer af den moderne verden vi lever i, – til amerikanske James Bulloughs arbejde på plade og papir, hvor han arbejder i spændingsfeltet imellem moderne realisme og urban art.

Samtidig skal vi også opleve nye strømninger fra australske kunstner Fintan Magee, som er kendt for hans mange gavlmalerier verden over, og har en helt unik stil, der blander det surrealistiske med det humoristiske eller foruroligende.

Joram Roukes: Westside Story. Olie på lærred, 170×190 cm

Endelig vil også Robert Proch (PL) og Christian Verginer (I), som allerede er elsket af mange i galleriet, vise nye værker.

Alle 10 kunstnere på udstillingen har i høj grad været med til at præge udviklingen af den urbane kunstscene de sidste 10 år, og kan i dag opleves i samlinger og på udstillinger verden over.

Kunstnerne på udstillingen har her lavet en lang række gavlmalerier verden over, og udstiller samtidig på mange af verdens førende kunstgallerier. Man vil dermed med udstillingen kunne få et indblik i hvad der sker på den internationale Urban Art scene netop nu.

De medvirkende kunstnere er Joram Roukes (NL), Fintan Magee (AUS), Robert Proch (PL), Ratur & Sckaro (F), Young Jarus (CA), James Bullough (US), Wes21 (CH), Christian Verginer (I), Wiley Wallace (US) og TelmoMiel (NL).

 

Kilde: KIRK Gallery

KIRK Gallery

Danmarksgade 8
9000 Aalborg

Ons-fre 12-17, lør 11-14

Gratis entré

Kontakt

+45 98141144

Urban Art
22 mar 201831 maj 2018

Del

'Urban Art'

Facebook