FÆRØ EXPO 2022 // UDVALGTE VÆRKER
12 feb 20225 mar 2022

Galleri Lars Borella viser udstillingen FÆRØ EXPO 2022 // UDVALGTE VÆRKER. På udstillingen deltager fire færøske kunstnere: Zacharias Heinesen, Bárdur Jakupsson, Torbjørn Olsen og Bjarne Werner Sørensen. På udstillingen vises både oliemalerier og papirarbejder.

Torbjørn Olsen: Torshavn, 2021. Pressefoto.

Zacharias Heinesen er en central skikkelse i færøsk billedkunst. I modsætning til den ældre klassiske, færøske billedtradition, så arbejder Heinesen bevidst efter at opløse motivet i enkeltdele, hvorefter de uafhængige former og flader kommer til at fremstå i en ny helhed – en ny virkelighed.
Bygd, fjeld og skib befinder sig side om side – baggrund og forgrund tillægges samme vægt, dog uden at motivets naturalistiske kerne males væk.

Bárdur Jákupsson er ekspressionist på naturens vilkår, og han kender som få det maleriske strøgs evne til at virke ved kalligrafiske kilder, til både at slippe den gamle og afsløre en ny. To slags natur mødes i Bárdur Jákupssons kunst: maleriets natur- og Færøernes, og de er fælles om at være i heftig bevægelse og under stadig forvandling.

Torbjørn Olsen leger hele tiden med skift i farven, rummet, lyset, linjerne, som kun maleriet tillader.
Samtidig formår han at bruge disse skift til at skabe flere virkeligheder på én gang, at få flere verdener, objekter og mennesker til at leve på samme flade, at få tvivl, usikkerhed og svaghed til at sameksistere med kreativitet, livskraft og viljestyrke.

Bjarne Werner Sørensen arbejder med flere kunstneriske genrer, men fælles for værkerne er rytmen, de formmæssige gentagelser og variationer, transformationer og bevægelser, ligesom han bevidst lader tilfældighedernes spil få plads på lærredets eller papirets flade. Resultatet er et vitalt samspil mellem streg, form og flade.

Kilde: Galleri Lars Borella

Galleri Lars Borella

Ordrupvej 98 D
2920 Charlottenlund

Åbningstider under udstilling:
Tors-fre 13-17
Lør 10-14
Øvrige dage efter aftale

Kontakt

+45 30916363

FÆRØ EXPO 2022 // UDVALGTE VÆRKER
12 feb 20225 mar 2022

Del

'FÆRØ EXPO 2022 // UDVALGTE VÆRKER'

Facebook