Tue Greenfort: Under brolægningen, stranden!
24 okt 20203 jan 2021

Anbefalet under Det skal du se! i uge 43.

Tue Greenforts nye soloudstilling Under brolægningen, stranden!, som åbner i Kunstforeningen GL STRAND den 24. oktober, tager afsæt i kunsthallens placering ved en tidligere strand. Under GL STRAND ligger oldtidens strandkant. Mere land er siden blevet indvundet og brolagt, og området Gammel Strand er i moderne tid forvandlet til et velkendt fisketorv, der i nyere tid igen er forsvundet til fordel for et rekreativt og kulturelt urbant rum. I en række nye værker af skulpturel og installatorisk karakter stiller Greenfort sig kritisk overfor den forvandling, stranden som kulturelt sted har undergået, og til, hvordan samfundets regulering af stranden som billede og landskab er knyttet til politiske og økonomiske interesser.

Tue Greenfort. Under brolægningen, stranden! (procesbillede). Pressefoto.

I udstillingens skulpturelle og installatoriske værker inviterer Greenfort til at gå på opdagelse i strandens mere komplekse identiteter. Blandt andet gennem referencer til historier om strande, hvis natur står forandret på grund af forurening fra industrien. Eller ved at betone strandens mange kulturelle repræsentationer, der efterlader vores opfattelse af dette landskab et sted imellem fiktion og virkelighed.

Kampen for naturens plads i det moderne samfund, og ikke mindst reetableringen af den vilde natur og biodiversiteten, er de seneste mange år intensiveret. Og ifølge Tue Greenfort spiller kunsten en vigtig rolle i denne kamp, ikke mindst i kraft af dens interdisciplinære karakter, som placerer kunst i feltet mellem politik og videnskab. Som Greenfort uddyber: “Naturvidenskabsfolk kan faktuelt sige, at sådan er det. Men hvordan, man på den baggrund kan få folk til at ændre vaner, det har de ikke så gode bud på. Det er det, som kunsten kan. Kunsten kan være med til at danne idealer i et samfund.”

Udstillingens titel, Under brolægningen, stranden!, er på den ene side en konkret henvisning til Gammel Strands historiske udvikling fra natur til byrum, hvor sand er afløst af brosten. På den anden side er titlen et lån fra den franske kunstbevægelse, Situationisterne, der i 1968 frembragte sloganet: ‘Sous les pavés, la plage!’ Det var deres kritiske svar til det moderne samfunds autoriteter og deres dominans gennem blandt andet urbanisering. Greenfort ønsker ikke kun at stille sig kritisk over for udviklingen, men arbejder især undersøgende i forhold til den forvandling, stranden som kulturelt og landskabeligt sted har undergået.

Kilde: Kunstforeningen Gl. Strand

Kunstforeningen GL STRAND

Gl. Strand 48
1202 København K

Tir-fre 11-18
Ons 11-20
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Under 16 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3336 0260

Tue Greenfort: Under brolægningen, stranden!
24 okt 20203 jan 2021

Del

'Tue Greenfort: Under brolægningen, stranden!'

Facebook