Som helhed opsummerer de to parallelle udstillinger centrale spor i Troels Wörsels værk omkring maleriets formelle og forestillende muligheder.

Vægmalerierne befinder sig i mødet mellem billede og arkitektur. Det er arkitekturens fysiske dimensioner, som udgør deres grundlag, og som bestemmer deres format. Mange af billederne er sammensatte rum; sammenstød mellem form og tekst, abstrakte og forestillende elementer, skygger og spejlinger. Eftersom de er malet direkte på væggen, er de heller ikke entydigt afgrænset fra rummet omkring dem. De ophæver midlertidigt den hvide kube til fordel for et totaltableau af billeder; en kompleks og farverig perspektivkonstruktion af rum der møder rum.
Kilde: Galleri Susanne Ottesen
Gothersgade 49
1123 København K
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja
Tirs-Fre kl 10-18
Lør kl 11-16
Gratis entré
+45 3315 5244