Troels Bjerre. Pressefoto.Troels Bjerre er landskabsfotograf – i ordets bredeste forstand. Ikke typen, der rejser til fjerne egne af jorden for at forevige spektakulære og eksotiske landskaber. Hans opmærksomhed er i stedet rettet imod det danske landskab i al sin velkendte og tilsyneladende almindelighed, som han forsøger at portrættere usentimentalt og med et til tider kritisk blik på den måde, som vi forvalter den plads, vi har fået – eller ret beset har taget. Med det i sinde er mulighederne ubegrænsede i vores lille og tæt befolkede land, hvor hver en kvadratmeter tjener mennesket, og hver en kvadratmeter er forandret til ukendelighed i forhold til det landskab, der mødte vores forfædre, da de på rensdyrjagt indvandrede for godt 14.000 år siden.
Han er inspireret af erkendelsen af, at vi som art sætter så varige og dybe spor på jorden og dens biologiske og fysiske systemer, at vi er blevet en geologisk kraft, der er så stærk, at den er definerende for den tid vi lever i: Antropocæn. Til trods for den dramatiske baggrund er det dog ikke megafonen, der er hans foretrukne kommunikationsform – billedligt talt. Han foretrækker en sagte hvisken, hvor ordene er få og svære at dechifrere – og måske ovenikøbet overflødige.
