Tove Anderberg: Farve og form – keramiske skulpturer
21 apr 202112 sep 2021

I Tove Anderbergs (f.1942) arbejde med lerets og glasurens stoflige virkninger er naturen konstant til stede som en grundlæggende inspirationskilde. Naturens farver, mønstre og strukturer danner hos Tove Anderberg afsæt for et omfattende og mangfoldigt abstrakt formsprog – en abstraktion, der kommer til udtryk i såvel lukkede skulpturelle former som åbne skålformer, der gives liv gennem vibrerende overfladestrukturer og lysende glasurer. Tove Anderberg begyndte tidligt at fremstille sine glasurer selv, drevet af et ønske om at få lyset ind i glasuren – et ønske, der var inspireret af maleriet og malerens arbejde med lyset i farven.

Som keramiker kan Tove Anderberg betragtes som selvlært. Enkelte kurser i bl.a. drejning, modellering og glasurkemi på Århus Kunstakademi danner baggrund for hendes kunstneriske virke. I begyndelsen fremstillede Tove Anderberg traditionelle brugsting i ler, men bevægede sig snart over i en større forenkling i form og farve, for i stigende grad at fremstille mere skulpturelle unikaværker.

I 1980’erne blev Vendsyssel Kunstmuseums indsamlingsområde udvidet til også at omfatte kunsthåndværk. Tove Anderbergs værker har fra begyndelsen indtaget en central placering i denne del af samlingen, hvorfor Vendsyssel Kunstmuseum i dag råder over en repræsentativ samling af hendes værker.

Udover museets egne værker indgår også en større privat samling i udstillingen.

Kilde: Vendsyssel Kunstmuseum.

Vendsyssel Kunstmuseum

P. Nørkjærs Plads 15
9800 Hjørring

Tir-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 98924133

Tove Anderberg: Farve og form – keramiske skulpturer
21 apr 202112 sep 2021

Del

'Tove Anderberg: Farve og form - keramiske skulpturer'

Facebook