To Babble on Sick Friday
11 sep 201525 sep 2015

Tomas Downes arbejder med skulptur og tryk af forskellige slags, og er bl.a. interesseret i forholdet mellem genstand og repræsentation. Både det flade billede og den mentale proces med skabelsen af et værk behandles som et fysisk materiale i Downes’ praksis. Han benytter sig ofte af kollagen som både medie og metode, og den skulpturelle tilgang til arbejdet med billedet kan ses i den måde hans kollager er bygget op af flere lag.

Udsnit af en af Tomas Downes' collager fra udstillingen i Four Boxes Gallery. Foto: Ole Bak Jakobsen
Udsnit af en af Tomas Downes’ collager fra udstillingen i Four Boxes Gallery. Foto: Ole Bak Jakobsen

Udgangspunktet for de nye kollager på To Babble on Sick Friday er en serie psykedeliske billeder taget fra bogen ‘A Little Girl Dreams of Taking the Veil’ fra 1930 af den tyske surrealist Max Ernst. Downes har scannet Ernsts kollager og i Photoshop kombineret dem med flere andre lag af fotografiske billeder; dels en serie fotografier han selv har taget af marmorfliser og gulve, dels en serie modefotografier af kvindelige modeller. De digitale kollager er blevet trykt som UV-hærdede print på linoleum, og resultatet er en serie fortættede, taktile og, ved første øjekast, delvist abstrakte billeder. Værkernes form afspejler deres tematiske indhold, idet motiverne i kollagernes forskellige lag på én gang er genkendelige og desorienterende. Dermed giver de mindelser om den mareridtsagtig og næsten skizofrene tilstand som beruselse kan medføre.

Billederne er monteret som par i en forholdsvis minimalistisk hængning i Four Boxes store stueetage. Ovenpå, i første sals mindre og mere intime rum, har Downes beklædt galleriets vægge med mørke træpaneler og installeret farvede lysstofrør. Downes har også bygget en bardisk hvorfra der vil blive serveret øl til ferniseringen, og efterladenskaberne vil blive efterladt og indgå som et element i installationen.

Kilde: Four Boxes Gallery

Four Boxes Gallery

Krabbesholm Allé 15
7800 Skive

Kontakt

+ 45 9752 0227

To Babble on Sick Friday
11 sep 201525 sep 2015
Kurator

Del

'To Babble on Sick Friday'

Facebook