Thrándur Thórarinsson: Kaprice
19 maj 201819 aug 2018

I en idealiseret naturalisme portrætterer den islandsk-norske maler Thrándur Thórarinsson livet i Reykjaviks og Københavns forskellige og ofte særegne afkroge, hvor det vrimler med sanseindtryk og æstetiske stimulanser.

Thrándur Thórarinsson: Dronning Louises Bro. Pressefoto

Thrándur Thórarinsson er en maler af den gamle skole. Hans billeder er malet i de gamle mestres klassiske stil, men med vor tids motiver. I de seneste år har han malet en række bylandskaber fra Reykjavik, og i denne udstilling vender han desuden blikket mod bylivet i København og portrætterer byens forlystelser og særegenheder samt dens dunkle sider. Kunstneren lader sig inspirere af byens arkitektur, men søgelyset er særligt rettet mod samspillet mellem byens rum og liv, nærmere bestemt livet mellem husene. Mange af malerierne fokuserer på de gamle byområder, der blev opført længe før modernismen og bilernes indtog i byen. Disse bydele er skabt ud fra menneskekroppens fysik og sanser, og derfor føler vi os godt tilpas der. Et eksempel på dette er det bilfri Christiania, hvor det vrimler med sanseindtryk og æstetiske stimulanser. Billederne er dog ikke altid lige virkelighedstro. I stedet skildrer de steder, som de kunne se ud, eller som maleren ville ønske, de så ud. På den måde benytter han sig af det urgamle princip fra antikken, hvor kunstneren skal forskønne og ophøje naturens – eller i dette tilfælde byens – former til et ideal, der intet sidestykke har i virkeligheden. Dette kan karakteriseres som en idealiseret naturalisme, eller som visuel ønsketænkning. Harmoni, balance, rene linjer, orden og en stram form er karakteristika, der beskriver formsproget. Udstillingen indeholder desuden motiver hentet fra dansk guldaldermaleri, dog formet efter og tilpasset til nutidige omgivelser. Kunstneren ønsker på den måde at skabe en dialog med sine forgængere.

Kilde: Nordatlantens Brygge

Nordatlantens Brygge

Strandgade 91
1401 København K

Man-fre 10-17, lør-søn 12-17

Entré til udstillinger
Under 12 år: Gratis entré

Kontakt

+45 32833700

Thrándur Thórarinsson: Kaprice
19 maj 201819 aug 2018

Del

'Thrándur Thórarinsson: Kaprice'

Facebook