Thorbjørn Lausten: Biovision

6 feb 20168 maj 2016

Udstillingsprojektet handler i videste forstand om visualiseringer og billeddannelse som erkendelsesredskab. Det ligger i direkte forlængelse af Laustens tidligere værker, men bygger på en helt ny type data: DNA. Projektet er således også blevet til i samarbejde med verdens måske fremmeste DNA-forsker, Eske Willerslev og lektor Martin Sikora fra Center for GeoGenetik på Københavns Universitet.
Via et systematisk udviklet formvokabular visualiseres de ellers ikke umiddelbart synlige data og transformeres til filmiske forløb, som projiceres op på væggene som store foranderlige billeder. I Biovision er de anvendte data repræsenterede som farvede geometriske former, der er udvalgt arbitrært, men som samtidig er i nøje overensstemmelse med det tilgrundliggende datamateriale.

Visualiseringer får stigende betydning inden for næsten alle områder af livet. En stor del af de billeder, som omgiver os, er imidlertid billeder af data, som repræsenterer forhold eller fænomener, der ofte er så komplekse, at vi kun kan forstå dem, hvis de netop er visualiserede. Vi omdanner altså data til billeder for at kunne få viden om og forstå dem. Dermed er billederne ikke billeder af noget, ingen af-bildning. Billederne er i stedet bærere af konkret viden og information og får dermed en erkendelsesfunktion, der er af fundamental betydning for både kunst og videnskab.

I Biovision er det genetiske data fra otte primater og syv populationer fra forskellige dele af verden, der er visualiseret. Tre af udstillingens dataprojektioner viser de syv populationer. Disse visualiseringer sammenligner individer og populationer med udgangspunkt i de såkaldte allel´er, dvs. egenskaber ved gener, der bestemmer arvelige egenskaber. De øvrige tre dataprojektioner sammenligner data fra de otte primater, der ligesom de syv ovennævnte populationer er standardeksempler i den genetiske forskning. I forhold til primaterne er der tale om sammenligning af data fra den sekvens af genomet, som koder for laktose, og man vil hurtigt opdage, at der ikke er stor forskel på mennesket og de øvrige primater.

Vores forståelse af verden er generelt blevet afhængig af komplekse teknologier – det gør sig både gældende med hensyn til indhentning af data og den efterfølgende forståelse af dem. Den rolle, som teknologien spiller i forhold til digitale visualiseringer, er imidlertid ikke altid neutral. Den kan – bevidst eller ubevidst – være præget af fx forskellige teoridannelser eller økonomiske interesser. Dertil kommer den menneskelige faktor i selve bearbejdelsen og tolkningen af de pågældende data. Vi har altså at gøre med et område, som ikke er blevet fuldt ud erkendt, idet vi konstruerer virkeligheden ud fra forestillinger, som dannes af skabte billeder, hvis konstruktionsmåder vi ikke helt forstår. Dette underbygges ifølge Lausten af en generel tendens til at mene, at tal og numeriske værdier udgør en empirisk realitet samtidig med, at menneske og teknologi oftest anses som adskilte størrelser.

Med Biovision visualiserer Lausten således ikke alene menneskets udviklingshistorie og de fundamentale biologiske processer, der er forudsætningen for alt liv. Han peger i lige så høj grad på det nære forhold, som eksisterer mellem det tekniske apparaturs funktioner og vores mentale ditto, og dermed afdækker han også en lille del af den komplekse relation, der hersker mellem det objektivt målbare og det subjektivt sansede.

Kilde: Esbjerg Kunstmuseum