Thierry Geoffroy: Always Question the Structure
30 mar 20171 jul 2017

Thierry Geoffroy vil have dig til at sætte spørgsmålstegn ved biennalens struktur og reflektere over apati

Kunstnere har i årtier udfordret lærredet, mediet og museets struktur. Det har været en del af den kunstneriske praksis at ødelægge, brænde og lave huller i lærreder, og mange kunstnere har udfordret, hvad der kan vises i museumsinstitutioner. Thierry Geoffroy går videre og sætter spørgsmålstegn ved biennalerne og andre administrerede kulturarrangementer. “Nu er biennalerne blevet toppen af strukturen, og de har mere magt end museer. De bliver magtfulde monstre. I stedet for at bryde eller brænde lærredet sætter jeg som kunstner spørgsmålstegn ved strukturen af biennalen,” forklarer Geoffroy. For ham er det nødvendigt at inddrage disse kontinuerligt voksende kunstbegivenheder i diskussionen.

Biennaler skaber apati, hvis folk ikke reagerer
Ifølge Geoffroy skaber biennaler som Documenta og Venedig Biennalen en tilstand af apati – selvom formålet siges at være det modsatte: At få folk til at reflektere, handle og skabe forandring. Geoffroys udstilling tager biennalernes temaer alvorligt og stiller spørgsmålstegn ved de etablerede strukturer for at bidrage til debatten, som de iscenesatte kunstbegivenheder ønsker at generere.

Pressefoto

“Hvis deres mission er at debattere verdens problemer, og hvor verden er på vej hen – så er det ikke en joke, men et vigtigt emne. Jeg synes, det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved dets struktur. Hvad ligger der bag det? Omkring det? Og hvordan påvirker det verden?” siger Geoffroy og tilføjer: “Hvis folk ser for meget af det samme, stopper de med at reagere.”
Det er dog ikke alt, Geoffroy mener, han kan sige højt, hvis han faktisk skal stimulere debat og kritisk tænkning: “Jeg ser Documenta som toppen af den moderne kunstscene – de mennesker, der tager til Kassel, er intelligensen top – så hvis du kritiserer det på nogen måde, vil folk ikke lytte til dig. For at få folk til at stille spørgsmålstegn ved strukturen er min strategi at være sympatisk. Ellers vil ingen lytte,” siger han.

En dynamisk udstilling der ændrer sig gennem hele udstillingsperioden
Geoffroy ser udstillingen på Sabsay som et hovedkvarter for at udfordre strukturen, da det vil være et sted til at forberede, lave strategier, dokumentere og til sidst evaluere. Udstillingen vil ændre sig i forskellige trin før og under Documenta og Venedig Biennalen.
Geoffroy ønsker, at udstillingen skal være så ‘ultracontemporary’ som muligt. Det betyder, at udstillingen gennem et skiftende præsentation af kunstværker vil tilpasse sig nuet til enhver tid: “Nødsituationen erstatter samtiden. Den tid, det tager at skabe kunstværker og en udstilling, betyder, at det allerede er for sent… det vil handle om noget, der allerede er sket,” forklarer han.

“Dette hænger sammen med, hvorfor jeg mener, biennaler er farlige… ofte for sent retter de vores opmærksomhed mod fortiden. Det kan være en form for afledning, da dysfunktion og nødsituationer i mellemtiden sker ved siden af os i nuet,” uddyber Geoffroy.
“Vi er begejstrede for at deltage i noget, der ikke er fast, men udvikler sig. Der er en vis grad af uforudsigelighed. Vi har en idé om, hvordan det vil se ud i starten, men jeg har ingen idé om, hvordan det vil ende,” siger Sabsay.

Mediet er mindre vigtigt end reaktionen
Geoffroy arbejder med en bred vifte af materialer – lige fra tegning og maleri til installation og video – hvilket vil ses i udstillingen. Mediet er imidlertid sekundært til hans målsætning: “Det æstetiske og mediet er en løsning – det er mindre vigtigt. Det vigtige er at få folk til at stille spørgsmålstegn ved strukturen,” siger han. Udstillingen inkluderer blandt andet 3D-printede skulpturer, der er produceret i samarbejde med 3D Printhuset.

Thierry Geoffroy (f. 1961) – også kendt under sit kunstneralias ‘Colonel’ – er en fransk konceptkunstner, der bor og arbejder i København. Han har arbejdet med at udfordre etablerede strukturer siden 1989. Siden da har han udgivet seks bøger, og hans værker er blevet optaget i flere internationale museumssamlinger.

Kilde: SABSAY

SABSAY

Store Strandstræde 19
1255 København K

Tir-fre 12-18, lør 11-15

Gratis entré

Thierry Geoffroy: Always Question the Structure
30 mar 20171 jul 2017

Del

'Thierry Geoffroy: Always Question the Structure'

Facebook