(OBS Udstillingen er fortsat lukket) Michael Würtz Overbeck: The Void
21 nov 202025 apr 2021

Anbefalet under Det skal du se! Uge 47.

På et tidspunkt vil alt, hvad vi kender og elsker, forsvinde. Døden er et fælles grundvilkår for os, og med udstillingen The Void kredser Michael Würtz Overbeck om de eksistentielle aspekter af menneskets væren.

Würtz Overbeck undersøger, hvordan de store eksistentielle spørgsmål kan efterlade mennesket hensat i en tilstand af tvivl og fremmedgjorthed. Hvad sker der, når jagten efter livets mening opleves som frugtesløs? Og hvordan finder vi fodfæste, når vi opdager, at de svar, vi søger, måske slet ikke findes?

Værkerne i The Void udfolder hver især aspekter af det eksistentielle tomrum og den overvældende følelse af modløshed, der kan følge sådanne refleksioner. En art eksiltilstand vi som mennesker kan fortabe os i alene og adskilte fra den omgivende verden.

Michael Würtz Overbeck: Not Part Of Me, 2020. Pressefoto.

Rammen er en totalinstallation i Den Fries underjordiske udstillingsrum, der står manifesteret som et mørkt og fortættet sted. Udstillingsarkitekturen fylder med sine opbyggede gange udstillingsrummet helt ud og presser og lukker sig om de enkelte værker. En klaustrofobisk arkitektur, der lader beskueren fortabe sig og synke ind i udstillingens dunkle univers.

Værket The Desolation of Mankind (2020) er en opbygget konstruktion i rummet, hvor et menneskekranie, belagt med sort pigment sidder fastklemt mellem to store plader. Kraniet fremstår ene, sakralt og trøstesløst som et monument over den død, vi ikke kan undslå os. Tegningen Not Part Of Me (2020) forestiller en menneskehånd, der ligger efterladt som et tomt hylster. Her kan menneskekroppen i sin forgængelighed opleves som en skal, der ikke er fyldt ud af andet end tomhed. I værket Everything Will Fade Away (2020) står beskueren foran et dunkelt diorama, som kun er svagt oplyst af en mælkehvid glassfære. Rummet og den lysende glassfære spejles i det uendelige, indtil de fortaber sig i mørket og opløses – en allegori over altings bortsvinden.

Bemærk: Åbningstider i udstillingsperioden 21-25 apr. er 11-21.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning

Oslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-søn 12-18
Tors 12-21

Voksne: 70 Kr.
Studerende: 50 Kr.
Pensionister: 50 Kr.
Under 12 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3312 2803

(OBS Udstillingen er fortsat lukket) Michael Würtz Overbeck: The Void
21 nov 202025 apr 2021

Del

'(OBS Udstillingen er fortsat lukket) Michael Würtz Overbeck: The Void'

Facebook