Hans Alf Gallery skyder 2021 igang, når gruppeudstillingen The Great Big Winter Show åbner. Grundet de aktuelle restriktioner på detailhandlen er det i første omgang kun muligt at opleve udstillingen virtuelt.

Selvom resten af verden for en stund er gået på vågeblus, buldrer den kunstneriske virkelyst videre med uformindsket lue. I The Great Big Winter Show har vi samlet 11 af galleriets kunstnere – herunder to nye samarbejder – i en slagkraftig udstilling, der primært byder på helt nye værker.
De deltagende kunstnere er: Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz, Mie Olise Kjærgaard, Anne Torpe, Anders Brinch, Fredrik Raddum, Henrik Saxgren, Magnus Fisker, Louise Hindsgavl, Anders SCRMN Meisner og Armin Boehm.
Udstillingen installeres fysisk i galleriet og kan ses fra gaden. Vi må ikke have åbent efter aftale, men det er tilladt at udlevere værker og i den forbindelse have folk i galleriet. Den distinktion forsøger vi at navigere i. Vi er fortsat i galleriet mandag til lørdag, mens vi venter på atter at kunne byde nysgerrige øjne indenfor.
Udstillingen kan ses på galleriets hjemmeside og på Artsy.
Kilde: Hans Alf Gallery
Holbergsgade 8
1057 København K
Tir-fre 13-18
Lør 12-15 og efter aftale
Lukket unge 29-30
Gratis entré
+45 3316 2232