Den symbolistiske mystiker ARILD ROSENKRANTZ
14 mar 202013 sep 2020

Arild Rosenkrantz Vejen
Arild Rosenkrantz’ illustration til Edgar Allan Poe fortælling Mysteriet Marie Rogêt. Gengivet i første bind af Hemmelighedsfulde Fortællinger, der udkom på Gyldendals Forlag i 1907-1908.

 

Anbefalet under Det skal du se! i uge 11

Arild Rosenkrantz udstillingen præsenterer to udvalgte dele af hans produktion – henholdsvis hans Poe-illustrationer og hans tegninger til kirkeruder.

I Vejen præsenteres 30 af hans originalillustrationer fra 1907-1908 til den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes Hemmelighedsfulde Fortællinger – et sent højdepunkt blandt Arild Rosenkrantz’ symbolistiske værker. Her vises også den nykonserverede plakat, der må være trykt tilbage i 1907-1908 som reklame for bøgerne, da fortællingerne blev lanceret.

I Paris udstillede Rosenkrantz i årene 1892 til 1894 på Salon de la Rose+Croix i et fællesskab med store europæiske symbolister som schweizerne Arnold Böcklin og Ferdinand Hodler, belgieren Fernand Khnopff og hollænderen Jan Toorop. Alle var de påvirket af mystikeren Sar Péladans esoteriske tanker. Han sammensatte udstillingernes værker ud fra et ønske om en drømmende, symbolistisk kunst langt fra naturalismen og realismens håndgribelige hverdag. Fælles for Rosenkrantz og Péladan var bl.a. tidens fascination for Edgar Allan Poes univers.

Udstillingens andet fokus er kirkeruder. Rosenkrantz var tæt knyttet til England, hvor han ofte rejste og boede i lange perioder. Her levede han sig ind i prærafaelitternes, J.M.W. Turners og William Blakes kunst. Nogle af disse påvirkninger fra barn- og ungdommen ses i hans arbejde med de mange kirkeruder, som han primært udførte i England i årene 1908-1934. Han lavede både store vinduespartier og bestillingsopgaver på minderuder for enkeltpersoner – en særlig engelsk tradition.

Kilde: Vejen Kunstmuseum

Vejen Kunstmuseum

Østergade 4
6600 Vejen

Tir-fre 10-16
Lør-søn og helligdage 11-17

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 79966940

Den symbolistiske mystiker ARILD ROSENKRANTZ
14 mar 202013 sep 2020

Del

'Den symbolistiske mystiker ARILD ROSENKRANTZ'

Facebook