Sydfynske Kunstnere
9 sep 20187 okt 2018

Det er altid spændende, når Sydfynske Kunstnere åbner deres nye udstilling, som dels viser medlemmernes nye værker, men også deres gæsteudstilleres værker, som ofte tilføjer udstillingen overraskende dimensioner.

Susanne Kern: The Glimpse. Pressefoto

Sydfynske kunstnere har som gruppe udstillet siden begyndelsen af 70’erne og rummer en mangfoldighed af kunstneriske udtryk, idet gruppen holdes sammen via venskab og gensidig respekt, som de skriver på deres hjemmeside. Gruppen har i øjeblikket 13 medlemmer, men supplerer sig i år med 8 gæsteudstillere.

De deltagende medlemmer er: Sabine Jensen, Jørgen Mogensen, Søren West, Hans Kjær, Ib Agger, Nana Agger, Inge Lindholm, Susanne Kern, Lars Lauge og Alfio Bonanno.
De inviterede gæstekunstnere er: Gitte Buch, Gert Ejton, Lene Jelling Holm, Lena Ljungar og Jesper Sødring, Henriette Lorentz, Connie Svabo og Søren J. Søndergaard.

Blandt de faste udstillere er bl.a. Susanne Kern, som i 2017 kom gennem nåleøjet i portrætkonkurrencen på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og havde en fin udstilling på Ljungbergmuseet i Sverige. Hun arbejder gerne ud fra egne fotografier og motiver hentet fra offentlige medier og film. Hendes oliemalerier har aldrig entydige pointer, men kredser om vores forhold til fællesskaber, identitet og køn. Billederne som hun har med på udstillingen i år har bl.a. motiver af mennesker, som er optaget af at fotografere og kigge på andre mennesker. Billederne er hentet fra hendes rejse til Italien.

Kilde: SAK Kunstbygning

SAK Kunstbygning

Vestergade 27
5700 Svendborg

Ons-søn 11-16
Tors 11-21

Entré til udstillinger
Under 14 år: gratis entré

Kontakt

+45 62224470

Del

'Sydfynske Kunstnere'

Facebook