Susanne Wellm: Conspiracy of Silence
22 feb 201924 mar 2019

Pressefoto
Pressefoto

Anbefalet under Det skal du se! i uge 8 KANT inviterer til soloudstillingen “The Conspiracy of Silence” med den danske kunstner Susanne Wellm.

Wellm har det sidste år eksperimenteret med at kombinere fotografiske billeder med vævning for at udvikle og raffinere en ny arbejdsmetode. Hermed tilføjer hun en særlig taktilitet og malerisk sensibilitet til sine værker.

Susanne Wellm er i sine arbejder fascineret af det filmiske univers i gamle tyske stumfilm fra 1920’erne og 1930’erne, og formmæssigt er hun inspireret af den tyske forfatter W. G. Sebalds fortællestil, hvor han fletter fiktive handlinger, personer, tid og sted sammen med virkelige hændelser og begivenheder.

Således tager hun stillbilleder ud fra det filmiske forlæg og arbejder såvel digitalt og analogt videre på fortællingen ved at lægge ekstra lag på billederne. Hun væver og sammenfletter fragmenter af motiver sammen til et nyt billede; trådene i vævningen kan ses som de spor eller de filmridser, der findes på de originale 35mm film, som er ved at gå i forfald. Ved at skære stillbillederne op i fine strimler og væve et nyt samlet billede er det som om hun med det gamle tekstile håndværk væver den svundne tid frem igen.

Kilde: KANT

Galleri KANT

St. Kongensgade 3, Baghuset
1264 København K

Tirs-fre 12-18
Lør 12-16 eller efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 2946 6331

Susanne Wellm: Conspiracy of Silence
22 feb 201924 mar 2019

Del

'Susanne Wellm: Conspiracy of Silence'

Facebook