Clay Ketter: My use of photography

3 jun 20163 jul 2016

For Ketter er perspektiv forvirrende for den objektivitet, som han forfølger. Perspektiv er, når den repræsenteres på en flad billedflade, et tvivlsomt fænomen. Det er en form for fup.

Ketters kritiske positur over for fotografiet som medium i de seneste to årtier har karakter af et værktøj, lige så vigtig som selve kameraet; et værktøj, han anvender til at danne en slags standard for legitimitet – på ingen måder universel, men absolut afgørende for fortsættelsen af hans hidtige arbejde. Han oplever, at kunstmarkedet i løbet af de sidste tyve år er blevet nærmest oversvømmet af fotografiske værker. Og føler, at bølgen af reproduktioner er blevet modtaget begærligt med en mangel på omhyggelig kritisk analyse til følge. Han savner, at det ses – og sættes i en billedkunstnerisk og historisk kontekst. For Ketter er fotografiet et middel til indsamling og dokumentation; billederne danner en visuel notesbog, og denne samling af kritiske stimuli er grundlaget for hans arbejde.

I 2003 og igen i 2005 fotograferede Ketter de såkaldte “Medianeras” i bydelen Barrios i Valencia. Ordet er spansk jargon for de vægge og mure, der står blottet tilbage, efter at man har revet en gammel bygning ned. Overfladerne i bygningerne inviterede ham til en nærende dialog med hans tidligere “Trace Paintings” (1995-2001). De motiver der blev valgt, og kompositionerne som udviklede sig sammen med dem, tjente som approprierede eller fundne “malerier”. (Senere malede han oven på disse motiver og førte dem endnu længere ind i abstraktion og væk fra deres iboende sentimentale kvalitet).

“Gulf Coast Slabs” fra 2007 er dokumentarisk materiale, der ikke handler så meget om orkanen Katrina som hændelse, men mere om sporene efter denne begivenhed og de deraf følgende rydningsprocesser. De skildrer ikke blot det, der er tilbage, men snarere, og endnu vigtigere, det, der mangler. Således indbyder de til omhyggelig betragtning i stedet for en refleksmæssig empatisk respons. Den tragedie, der er deres kilde, er et slag for middelklassen, på trods af forsikringspolicer eller andre garantier for stabilitet. Ketters forsigtige bud er, inden for denne særlige sammenhæng, at noget tyder på, at jo større selvbedrag vi lever med, jo dybere tab vil vi opleve.

Kilde: Galleri KANT