Strejftog i arkivet: udstillingshistorier fra Den Frie
21 apr 202125 apr 2021

Installationsfoto. Foto: David Stjernholm.

Udstillingen Strejftog i arkivet er nedslag i Den Frie Udstillingsbygnings historie, som den manifesterer sig i Den Fries Arkiv. Udstillingen præsenterer elementer fra Den Frie Udstillingsbygnings udstillingshistorie og tager udgangspunkt i arkivets righoldige katalogsamling. Mens nogle udstillinger er blevet epokegørende, som Vilhelm Bjerke Petersens surrealismeudstilling i 1935, har andre aldrig fået en plads i kunsthistorien, som Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling i 1920. Udstillingshistorien er righoldig og modsætningsfyldt.

Den Fries Arkiv er en samling af materiale, der knytter sig til Danmarks ældste kunstnersammenslutning Den Frie Udstilling og Den Frie Udstillingsbygning, som sammenslutningen grundlagde. Ofte tilbyder arkivmaterialet blot brudstykker af information, spredte vidnesbyrd i form af breve, regnskaber, kataloger og fotografier. Tilfældigheder spiller ind, og den historie, der materialiserer sig i de efterladte og gemte papirer, billeder, breve mv. er både fragmenteret og mangfoldig. Fra breve om stenkast mod bygningen fra naboskolens elever til kunsthistorisk væsentlige diskussioner af Den Frie Udstillings kunstneriske linje. Arkivets præmis, det uafsluttede, brudfyldte og mangfoldige, er også denne udstillings præmis.

Bemærk: Åbningstider i udstillingsperioden 21-25 apr. er 11-21.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning

Oslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-søn 12-18
Tors 12-21

Voksne: 70 Kr.
Studerende: 50 Kr.
Pensionister: 50 Kr.
Under 12 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3312 2803

Strejftog i arkivet: udstillingshistorier fra Den Frie
21 apr 202125 apr 2021

Del

'Strejftog i arkivet: udstillingshistorier fra Den Frie'

Facebook