Sophia Kalkau: Stoffet og ægget
28 mar 201911 aug 2019

Anbefalet under Det skal du se! i uge 13

Kunsten præsenterer soloudstillingen med Sophia Kalkau (f. 1960), der siden begyndelsen af 1990’erne har markeret sig som én af Danmarks førende samtidskunstnere. Udstillingen vil under titlen Stoffet og ægget præsentere et bredt udvalg af Sophia Kalkaus væsentligste værker fra de sidste 20 år. Du vil blive omsluttet i et smukt komponeret udstillingsunivers, som er skabt specifikt med udgangspunkt i Alvar Aaltos unikke museumsbygning.

Sophia Kalkau: Black Matter, 2012

Hårdt mod blødt
Oplev poetisk hvide, matsorte og sølvfarvede skulpturer og fotografier, hvor krop og skulptur forenes i finurlige, foruroligende og forunderlige udtryk. Kalkaus skulpturer er kendetegnet ved deres geometrisk enkle, lette og rene udtryk. Skulpturerne optræder ofte som rekvisitter i hendes fotografier, så de geometriske grundformer – cirklen, ovalen, kuglen og kuben – indgår sammen med kunstnerens egen krop i en form for underfundige hybrider. Fotografierne forholder sig undersøgende over for relationen mellem den organiske krop og den abstrakte geometri; mellem menneske og ting.

Drøm og virkelighed
Sophia Kalkaus værker er skabt med umiskendelig håndværksmæssig perfektion. De folder sig ud i krydsfeltet mellem fotografi, poesi, skulptur og performance. De opererer i spændingsfeltet mellem alvor og humor, hverdag og surrealisme, kølig abstraktion og drømmende sanselighed.

I udstillingen vil både nye og ældre værker blive sat sammen, så de er i en ustandselig indbyrdes dialog, og så de spiller smukt sammen med bygningen og betragteren. Du vil blive suget ind i en verden, der bevæger sig mellem drøm og virkelighed.

Kilde: Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tirs-tors 10-21
Fre-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 99824100

Sophia Kalkau: Stoffet og ægget
28 mar 201911 aug 2019

Del

'Sophia Kalkau: Stoffet og ægget'

Facebook