Sommerudstilling 2018
23 jun 201819 aug 2018

Sommeren er over os og det betyder traditionen tro, at Horsens Kunstmuseum inviterer indenfor til årets store sommerudstilling, der atter fokuserer på vores egen samling.

Aspekter af den internationale del af samlingen
Det muligt at opleve en nyophængning af den internationale del af museets samling. Vi præsenterer værker af kunstnerne Jiri George Dokoupil, Ola Billgreen, Olav Christopher Jenssen og Marijke Van Warmerdam. Vi byder på et gensyn med blandt andet Jiri George Dokoupils store sæbeboblemalerier, og det er muligt at opleve den kinesiske kunstner Tan Pings stedsspecifikke maleri Eventyr, der blev skabt i forbindelse med dialogudstillingen med Bjørn Nørgaard i 2017.

Michael Kvium: Selvportræt, 1985. Pressefoto

Oplev en nye ophængning af Michael Kvium
Publikum har taget godt i mod vores nye Kviumsal, og vi kvitterer med at udvide præsentationen af vores samling af Michael Kvium, til ikke alene at være i den nye sal, men også i museets største udstillingsrum, der giver mulighed for et gensyn med blandt andet den store skulptur Deep White. Desuden vil en række hovedværker som Selvportræt fra 1985, Guds krigslist fra 1992, Maleriets Rum fra 1996-2001 og One of Those Days, Days fra 2014 kunne ses i nye sammenhænge.

Nyerhvervelser
Vores fokus på samlingen i forbindelse med udstillingen 34 år – 34 værker har givet genlyd, og vi benytter også sommeren til at præsentere en række værker, der i 2018 er blevet en del af samlingen. Det betyder en større ophængning af nye værker af Peter Holst Henckel, Lars Nørgård, Martin Erik Andersen, Rose Eken, Lea Guldditte Hestelund og Ib Braase. Værkerne af Peter Holst Henckel og Martin Erik Andersen er skænket af Ny Carlsbergfondet.

Kilde: Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum

Carolinelundsvej 2
8700 Horsens

Tirs-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 76292370

Sommerudstilling 2018
23 jun 201819 aug 2018

Del

'Sommerudstilling 2018'

Facebook