Sofie Pihl: Perceptions
2 feb 201822 feb 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 5
Sofie Pihl er en virtuos fotokunstner, der viser os smukke og imødekommende landskabsfotografier. I det umiddelbare indtryk byder fotografierne på et roligt og behageligt selskab, men efter kort tid river de i os. Men Sofie Pihl vil ikke behage. Hun udfordrer vores opfattelse af den virkelighed, hun fotograferer. Hendes værker er ved første øjekast imødekommende i deres æterisk smukke og afstemte farveskala og med et umiddelbart genkendeligt motiv. Men gennem små bearbejdninger af fotografiet skubber hun så at sige til billedet, så man som beskuer bliver forstyrret i det motiv, man umiddelbart ser. I sin praksis er hun interesseret i at udforske, hvor meget af et billede, der dannes af de spor, som lyset sætter på filmen, og hvor meget, der er dannet af vores forestilling og forforståelse.

Sofie Pihl: Filtered Perception

Når man kigger på Sofie Pihls fotografier, bliver man fanget. Motiverne er afdæmpede og gengivet i monokrome røde eller blå farver, eller det er sløret, enten i en uskarp fokusering, i en grå tåge eller i et omsluttende mørke.

Sofie Pihl (f.1980) har sideløbende med sin kunstpraksis studeret kunsthistorie på Københavns Universitet og er uddannet klassisk musiker (trompet) fra musikkonservatoriet i Bologna. Hun har udstillet flere steder i ind –og udland bl.a. på KP 14 i Aarhus, SEE Exhibition Space i New York og Exposure Photography Award på Louvre i Paris.

Kilde: PLADS artspace

PLADS artspace

Vestergade 62
8000 Aarhus C

Se hjemmeside for åbningstider

Sofie Pihl: Perceptions
2 feb 201822 feb 2018

Del

'Sofie Pihl: Perceptions'

Facebook