Michael Kvium: Skitsen
7 jun 201929 sep 2019

Skitse fra udstillingen 1. Pressefoto
Skitse fra udstillingen 1. Pressefoto

Michael Kvium på Horsens Kunstmuseum

I samarbejde med Michael Kvium viser Horsens Kunstmuseum på baggrund af kunstnerens skitsearbejde udstillingen Skitsen. På udstillingen præsenteres 144 skitser.

Udstillingen er tilrettelagt af Museet Holmen i Løgum Kloster i samarbejde med kunstneren.

Horsens Kunstmuseum har siden 1984 fokuseret på Michael Kvium (f.1955) i museets indsamling og huset råder i dag over landets største samling af kunstneren. Derfor er det os en stor glæde at præsentere en særudstilling, som fokuserer på de faser der ligger i det kunstneriske arbejde inden malerier skabes, nemlig skitsen. De 144 udstillede skitser er alle udvalgt af Michael Kvium selv og viser den store spændvidde som eksisterer i kunstnernes praksis.

Baggrund: Den danske billedkunstner Michael Kvium (f. 1955) er født og opvokset i Horsens. Han startede sin kunstneriske karriere som tegner på Horsens Folkeblad i 1973, hvor han tilbragte seks år. Han blev efterfølgende uddannet på det danske kunstakademi i København i 1979-1985 og fik sit kunstneriske gennembrud i midten af 1980’erne. Gennem sit virke har Michael Kvium produceret utallige malerier og udstillet på museer og gallerier i både ind – og udland. I Michael Kviums ouevre ses der en troskab til figuren som emne, fortrinsvist med afsæt i fremstillingen af den mere groteske krop. Hans værker er genkendelige, malerisk smukke, udfordrende og foruroligende på én og samme tid.

I Michael Kviums kunstneriske produktion fra 1980’erne og til i dag kan iagttages et yderst personligt billedsprog med en kontinuerlig fremstilling af absurde og tabubelagte emner – dog ikke uden den særlige ”Kviumske” humor og morbiditet. Det er et billedunivers, der inviterer beskueren ind i menneskesindets mere mørke og primitive afkroge. Endvidere finder beskueren ofte et særpræget og makabert figurgalleri med androgyne og muterede skabninger. Michael Kvium er kendt for at konfrontere sit publikum med netop det, vi ønsker at vende ryggen til og fortrænge. En art overskridelsesæstetik, der fungerer i form af lettilgængelige motiver og et realistisk formsprog. Hans kunst kredser om individets grundlæggende eksistensvilkår – det at være til på både godt og ondt. De indholdsmæssige tematikker og tilbagevendende emner tager ofte afsæt i modsætningspar som det afskysvækkende og det dragende, orden og kaos, virkelighed og fantasi og liv og død.

Kilde: Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum

Carolinelundsvej 2
8700 Horsens

Tir-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 76292370

Michael Kvium: Skitsen
7 jun 201929 sep 2019

Del

'Michael Kvium: Skitsen'

Facebook