Efter en kunstpause fra sine tidligere udtryk indenfor grafik og maleri har Simon Thrane fundet ind i en ny form, assemblagen, som åbner op for en helt ny leg med komposition, form og materiale.
I sine små, næsten legetøjsagtige konstruktioner finder man en enkel, industriel iscenesættelse af mennesket i en gådefuld, stille og surreel verden, ofte med en underliggende og uforudset kraft. De anvendte materialer er genbrug, hvilket giver fortællingen et præg af nostalgi og tilføjer ekstra lag.
Thranes værker udformer sig som en serie af forsøg på at komme tættere på mennesker og objekter, tættere på deres skjulte sider, men i hvor høj grad kan man egentlig kende et andet væsen?
Ofte siges det, at det er beskueren der giver kunstværket liv. Når man betragter Thranes arbejde, kommer man seriøst i tvivl, om motiverne ikke i virkeligheden har deres eget uafhængige liv, ja ligefrem foretrækker blot at eksistere i deres helt eget rum.
Kilde: Galerie Pi
