Den bulgarske komponist Sibin Vassilev møder i dette værk den danske komponist Henning Christiansens (1932-2009) oeuvre.
Vassilev arbejder med komponist og Fluxus-kunstner Henning Christiansens “Modeller Opus 33” fra 60’erne, små partiturer, der er lige så lette at aflæse, på papiret, som at lytte til under en koncert. Christiansen ville væk fra en sentimental tilgang til musikken, hvor komponisten viser sine færdigheder, – og han præsenterede en ‘ny enkelhed’, hvor lydbilledet inviterer lytteren ind i værket, som medskaber – gennem en bevidsthed om tid og rum. Christiansen skriver fra sit residens på Møn: “Musik er musik. Musik er til at høre på. Afstanden mellem to toner er afstanden mellem to toner. Musik skal være virkelig”. Christiansen var medstifter af Kunsthal 44Møen, hvor hans arkiv nu befinder sig. Partiturer Op. 33, Modeller: link
Sibin Vassilev (1964, Sofia) bor og arbejder i Berlin. Han har skabt lydværker til udstillinger og biennaler over hele Europa, bl.a. den audiovisuelle installation “BIG DATA” (i samarbejde med Yoann Trellu). Vassilev har modtaget mange priser for sine kompositioner og produktioner af musik- og lyddesign for film og teater, bl.a. ‘Stuttgart Theater Award’.
Kilde: Kunsthal 44Møen
Fanefjordgade 44
4792 Askeby
Ons-søn 11-17
Lukket fra 5 sep - juni 2023
Fri entré
+45 2883 2483